Tv-modtagere frygter sort skærm på grund af rustne kasser

Per Callesen og naboen Lone Jensen er bekymrede for tv-signalet på grund af de gennemtærede kasser, som huser bredbåndet på Nørrevang. Foto: Jacob Schultz

Tv-modtagere frygter sort skærm på grund af rustne kasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Nørrevang står flere gennemtærede TDC-bokse. Kunderne har klaget i halvandet år. Men TDC beroliger nu.

VOJENS: Det sidder i folk endnu, især hvis man er kunde hos TDC eller nærmere YouSee; den nytårsaften i 2016 hvor tv-signalet pludselig forsvandt.

- Hold da kæft mand, og så midt i dronningens nytårstale, mindes Per Callesen.

Det skete dog lige inden talen skulle sendes, men den sorte skærm varede i to timer, så talen fik de 1,3 millioner kunder ikke med. Per Callesen bor på Nørrevang i et af de små lejede huse ud mod jernbanen.

- Den fattige side, som han humoristisk siger.

Det ser dog ikke så fattigt ud, bortset fra de fem TDC-bokse ude ved vejen. De er alle sammen mere eller mindre gennemtærede af rust. Og det bekymrer beboerne.

- Det er halvandet år siden, TDC skulle komme og ordne vores bokse. Det er sløseri det der. Vi betaler i dyre domme, konstaterer Per Callesen.

Naboen Lone Jensen er enig:

- Det er noget sjusk. De var og sætte de orange mærker på for et par måneder siden.

Bredbåndskasserne på Nørrevang er rustne og har fået malet et orange mærke på, fordi de skal udskiftes. Foto: Jacob Schultz
Bredbåndskasserne på Nørrevang er rustne og har fået malet et orange mærke på, fordi de skal udskiftes. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Skum i boksen

De orange pletter er malet på.

- De kan da ikke nøjes med at male dem på, kommenterer Per Callesen.

Det har de så heller ikke. De har også sprøjtet isolerende skum ind i bunden af kasserne, hvor en del af boksene mangler på grund at rust gennemtæringen.

Men om det er nok, er spørgsmålet.

- Det holder jo ikke. Det varer ikke længe, inden vi mister forbindelsen, når der kommer vand ind, mener Per Callesen.

Boksene er livlinen for både tv og internet. Udfald har der dog ikke været endnu.

- Men det kommer jo på et tidspunkt.

Der er også sprøjtet isolerende skum i nogle af kasserne. Foto: Jacob Schultz
Der er også sprøjtet isolerende skum i nogle af kasserne. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Kun fordelerbokse

Hos TDC beroliger man dog beboerne, da avisen kontakter udbyderen.

- Vi kan godt se at nogle af vores teknikskabe omkring Vojens ikke er så kønne at se på. Og derfor har vi naturligvis også planer om en udskiftning. Det drejer sig om såkaldt passive skabe, og på trods af rust og manglende maling burde det ikke påvirke teknikken eller vores kunders modtagelse af bredbånds- og tv-signaler. Vi udskifter skabene hurtigst muligt, og det kommer sandsynligvis til at ske i de første måneder af 2019, lover pressechef Peter Glüsing.

- Hvad er et passivt skab?

- Det er et skab uden elektriske komponenter, og som fordeler signalet til cirka seks-otte kunder.

- Hvad er der i et aktivt skab?

- Et aktivt skab indeholder elektriske komponenter, typisk en forstærker, og fordeler signalet til et eller flere passive skabe. Nettet er en kæde, hvor der sidder et antal forstærkere, der igen fordeler til et antal passive skabe, der så fordeler signalet til slutkunderne.

En af de gennemtærede kasser. Foto: Jacob Schultz
En af de gennemtærede kasser. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Per Callesen og Lone Jensen synes, det er noget sjusk,at de tærede kasser ikke er skiftet for længst.  Foto: Jacob Schultz
Per Callesen og Lone Jensen synes, det er noget sjusk,at de tærede kasser ikke er skiftet for længst. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Tv-modtagere frygter sort skærm på grund af rustne kasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce