Turistfolk forventer 10.000 gæster i pinsen

Ro-regatta ved Haderslev Dam bidrager til, at mindst 10.000 gæster kommer til Haderslev Kommune i pinsen. Arkivfoto: Hans Chr. Gablegaard

Turistfolk forventer 10.000 gæster i pinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire store arrangementer finder sted i pinsen, og det giver pres på overnatningsstederne.

HADERSLEV: Visit Haderslev forventer, at mindst 10.000 gæster vil besøge Haderslev Kommune i pinsen, og derfor er turistfolkene gået i gang med at lede efter overnatningsmuligheder.

Det store rykind skyldes fire store begivenheder, der falder omkring weekenden 7.-10. juni: Der er roregatta på Haderslev Dam, X Yachts afholder Gold Cup i anledning af virksomhedens 40 års jubilæum, der er fodboldcup ved Haderslev Idrætscenter, og endelig er der Pins' Mærken i Gram.

Lavt sat

- Tallet når vi frem til, fordi arrangørerne ved, hvor mange, der kommer til deres event. Og de 10.000 er lavt sat, for der vil komme gæster fra Syddanmark for at overvære for eksempel Gold Cup, mener Gry Thomsen.

Hun er turisme- og handelskonsulent ved oplevesesteamet i Haderslev Erhvervsråd, der består af Visit Haderslev, Haderslevbutikkerne samt Acture Park.

Visit Haderslev er derfor gået i gang med at opbygge en database over ledig kapacitet på overnatningsstederne. Det er sengekapacitet, der kan blive pres på, mens der ikke er noget problem på campingpladserne.

Målet med databasen er at få en fælles platform, hvor gæster, arrangører og overnatningssteder kan danne sig et overblik. Oplevelsesteamet opfordrer overnatningssteder som hoteller og vandrerhjem til at oplyse hvor meget overnatning, de kan tilbyde i pinsen.

Samtidig opfordrer teamet folk, der overvejer at udleje værelser, lejligheder eller et sommerhus til at teste ideen i pinsen, så kan de få det eksponeret på Visit Haderslevs hjemmeside.

Turistfolk forventer 10.000 gæster i pinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce