To voldsomme anholdelser er anmeldt til politiklagemyndigheden

Mor til misbruger har klaget over polities to voldsomme anholdelser. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

To voldsomme anholdelser er anmeldt til politiklagemyndigheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det undersøges nu, om man i Den Uafhængige Politiklagemyndighed vil går ind i klagerne. Begge anholdelser drejer sig om den 32-årig psykisk uligevægtig misbruger, som nu er varetægtsfængslet for blandt andet vold mod politiet.

HADERSLEV: Moren til en lokal 32-årig psykisk syg misbruger har nu også fået en videooptagelse af den anholdelse, som onsdag i sidste uge endte med, at han blev varetægtsfængslet i tre uger.

På videoen kan man se ham ligge bag politibilen i Apotekergade ved Torvet. Det ser ud som om en eller to betjente sidder oven på ham. Men derudover er det svært at se, hvordan anholdelsen er foregået.

Sønnen blev også anholdt to dage før, men sat på fri fod igen efter én overnatning. Begge anholdelser han den 52-årige kvinde nu klaget over til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Ifølge hende blev sønnen under den første anholdelse sparket på benene og i hovedet, mens han sad i en politibil. Her blev der også optaget video.

Under den anden anholdelse mener hun, at han blev smidt under en politibil. Under grundlovsforhøret om torsdagen, hvor han igen var meget uligevægtig, anklagede han politiet for at have brækket sin højre fod under anholdelsen.

- Han sagde, at de stod på en af hans fødder, forklarer hans mor.

Sagen kort
Fra 2012 til 2018 steg antallet af klagesager i Den Uafhængige Politiklagemyndighed fra 1779 til 2699.Nævnet gik ind i 1793 af anmeldelser sidste år. 34 procent var klager over politipersonales adfærd, 25 procent var anmeldelser om strafbare forhold og 40 handlede om færdselslovsovertrædelser.

Ud af 409 afgørelser sidste år om straffesager mod politipersonale endte de syv med tiltaler. Der var ingen tiltaler hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vurderes nu

Alle videoer er nu givet videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

- Vi kan i hvert fald bekræfte, at vi har fået en anmeldelse mod betjentene, siger kontorchef Claes Vestergaard.

- Vedrørende mandag?

- Jo, den 3. juni.

- Hvad sker der så nu?

- Vi vurderer, om det er noget, vi vil gå ind i.

- Skal I afhøre nogen først, eller er det en vurdering, I tager internt?

- Det er lidt forskelligt, det kommer an på, om vi mener, at der er tilstrækkeligt på baggrund af anmeldelsen til at gå ind i sagen.

Den afgørelses træffes normalt inden for et par uger.

- Men vi vil typisk ikke sige, hvad vi har gjort ved anmeldelsen.

- Medmindre I har afvist den?

- Ja, for så er den afsluttet.

Anmeldelsen om episoden, hvor den 32-årige blev anholdt onsdag den 5. juni, og hvor han angiveligt brækkede foden, var ikke blevet anmeldt på det tidspunkt, avisen talte med politiklagemyndigheden. Her er man nu ved at undersøge, om den anmeldelse også er modtaget.

JydskeVestkysten har valgt at holde den 52-årige mor anonym af hensyn til alle de involverede.

To voldsomme anholdelser er anmeldt til politiklagemyndigheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce