!DOCTYPE html> To selvstændige skoler ser dagens lys | Haderslev | jv.dk

To selvstændige skoler ser dagens lys

Det var en kombination af ledelses- og indeklimaproblemer, der udløste, at spørgsmålet om selvstændiggørelse af ungeuniverserne blev aktuelt. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

To selvstændige skoler ser dagens lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sdr. Otting og Lagoniskolens afdelinger for de ældste elever bliver selvstændige folkeskoler. Udgifter til nye ledere kommer ikke til at gå ud over budgetterne til undervisningen.

HADERSLEV/VOJENS: To selvstændige skoler ser dagens lys i Haderslev Kommune. Det er ungeuniverserne ved Sdr. Otting og Lagoniskolen i Vojens, og det betyder, at der skal være valg til skolebestyrelser.

Til gengæld kommer forandringen ikke til at gå ud over elevernes undervisning, at der skal ansættes to nye ledere, forsikrer politikerne.

Set ud fra fødeskolens perspektiv er det skolebestyrelsens vurdering, at det vil kunne gavne Lagoniskolens ungeunivers, hvis et bliver en selvstændig enhed.
Bestyrelsen ved Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal

Lettere at fastholde elever

Der er ingen pædagogiske fordele ved at gøre de to ungeuniverser til selvstændige skoler. Fordelen ligger et andet sted, mener formanden for udvalget for børn- og familie:

- De har mange fødeskoler, og det bliver lettere at administrere og sikre, at så mange som muligt vælger vores ungeunivers, siger Henrik Rønnow (S), der i samme ånderag afviser, at beslutningen er begyndelsen til enden for Haderslev-reformen fra 2011.

Sådan ser forældrene på Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal også på det. I et høringssvar skriver bestyrelsen:

"Set ud fra fødeskolens perspektiv er det skolebestyrelsens vurdering, at det vil kunne gavne Lagoniskolens ungeunivers, hvis det bliver en selvstændig enhed. Det kan give mulighed for en tydelig og fokuseret profil, som kan medvirke til at fastholde og på sigt tilfører flere elever."

Spørgsmålet blev aktuelt, da en ny skoleleder blev ansat på Sdr. Ottings ungeunivers, fordi forvaltningen og økonomiudvalget vurderede, at det var for meget for én leder at håndtere alvorlige indeklimaproblemer og samtidig være med til at få en ny skole i gang.

Da Lagoniskolens leder netop havde sagt op var det oplagt også at spørge også her, og enden blev, at alle ungeuniverser fik tilbuddet om selvstændighed. Der kom 15 høringssvar fra forældre, ansatte og deres organisationer. Gram Skole og Fællesskolen Favrdal Fjelstrup har sagt nej tak og fortsætter som hidtil.

At der nu skal ansættes to nye skoledere betyder ikke færre penge til eleverne:

- Der har været spekulationer om, hvorvidt det her nu vil gå ud over undervisningen. Men midlerne skal tages fra den ramme, der er afsat til ledelse - ikke fra bøger, lover Henrik Rønnow.

To selvstændige skoler ser dagens lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce