Timelang jagt på traktor: Betjent måtte bruge peberspray mod fuld 40-årig

Politiet var lørdag morgen på traktorjagt gennem flere mindre byer. Arkivfoto: Michael Bager

Timelang jagt på traktor: Betjent måtte bruge peberspray mod fuld 40-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet var lørdag på traktorjagt i næsten en time, da en fuld mand havde stjålet en traktor og ikke ville stoppe. Til sidst fik en snarrådig betjent stoppet føreren ved at hoppe op på trappestigen og bruge peberspray.

HAMMELEV: Et vidne anmeldte lørdag morgen klokken 07.06, at en traktor var kørt igennem vedkommendes ejendom ved Tørning udenfor Hammelev og fortsat videre. Politiet sendte derfor en patrulje efter traktoren, og der gik ikke lang tid, inden patruljen fandt traktoren, som senere viste sig at være stjålet. Chaufføren havde dog ikke tænkt sig at stoppe, og efter næsten en timelang politijagt, der var gået igennem flere mindre byer, lykkedes det endelig patruljen at få stoppet traktoren klokken 08.00.

Traktoren var kørt igennem et autoværn og endt i en grøft på Nygårdsvej, hvor føreren havde problemer med gearskiftet, så han kom så langt ned i fart, at en snarrådig betjent kunne hoppe ud af patruljevognen og op på traktorens trappestige og pacificere traktorføreren med peberspray.

- Sådan en frontlæsser er ikke lige til at standse. Den kører man ikke bare lige ind foran med en politibil af hensyn til vores egen sikkerhed, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Stregaard.

Føreren af traktoren viste sig at være fuld, og han kan derfor se frem til række sigtelser for blandt andet at have stjålet traktoren, kørt spritkørsel, kørsel trods frakendt kørekort og adskillige overtrædelser af færdselsloven. Manden var en 40-årig fra Haderslev, og han var lørdag eftermiddag igen blevet løsladt, men kan se frem til en tur i retten indenfor den nærmeste fremtid.

Timelang jagt på traktor: Betjent måtte bruge peberspray mod fuld 40-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce