Tidligere museumsdirektør udgiver bog om vilde sønderjyske kaniner i historien

Peter Dragsbo: "Alle tiders kaniner. Kaninerne i Danmarkshistorien gennem 800 år?. TiKo Media 2018. PR-foto

Tidligere museumsdirektør udgiver bog om vilde sønderjyske kaniner i historien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere chef for Sønderborg Slot, Peter Dragsbo, har udgivet historiske bog om kaninerne i Danmarkshistorien. Det er nemlig kun i Sønderjylland, at de findes.

Sønderborg: Peter Dragsbo, som fra 2001 til 2013 var direktør for Sønderborg Slot, har udgivet bogen "Alle tiders kaniner" - om kaninerne i Danmarkshistorien - og der en særlig sønderjysk vinkel: Sønderjylland er den eneste landsdel, der - bortset fra et par øer - har vilde kaniner. Om de sønderjyske kaniner skriver forfatteren blandt andet:

- Gennem de seneste 100 år er vildkaniner blevet en del af den sønderjyske natur, både nord og syd for grænsen. Men ikke mange ved, at Nordeuropas ældste kaninstamme lever på øen Amrum i Nordfrisland, kendt som "Amrumer Karnickel". Her har de levet siden Valdemar Sejrs dage i starten af 1200-tallet. De vilde europæiske kaniner stammer oprindeligt fra Spanien, som egentlig betyder "Kaninernes land". De gamle romere holdt meget af at spise kaniner, især unger, og indhegnede "kaningårde" blev almindelige. I Vesteuropa blev kaniner en delikatesse for konger og adel; kaningårdene bredte sig - og også i klostrene begyndte man at holde kaniner. Men i middelalderen begyndte man også at sætte kaniner ud på øer, hvorfra de ikke kunne sprede sig. Og omkring 1100 blev der sat kaniner ud i klitterne i Holland. Valdemar Sejr var derfor helt med på den nyeste mode, da han omkring 1225 satte kaniner ud på tre danske øer: Amrum, Orø i Roskilde Fjord og Sprogø.

Bogen rammer en pæl igennem to myter:

- For det første har de sønderjyske kaniner ikke bredt sig fra Sydeuropa. Der er mange kaninområder i Tyskland (f.eks. Berlin), men de hænger ikke sammen, og alle kaninerne er sat ud for 100-150 år siden. For det andet er det forkert at sige, som der står i leksikoner, at de sønderjyske kaniner er "indvandret fra Tyskland". Flensborg-egnen lå omkring 1900 mit i det tyske Slesvig, og da grænsen blev trukket i 1920, fik vi vores del af kaninerne med.

En personlig erindring fra Peter Dragsbo er denne:

- Mine forældre havde i flere år vildkaniner i deres have på Forstallé i Aabenraa. Da min far døde i 1996, fandt vi ved havedøren en hjemmelavet slangebøsse. Havde han brugt den mod kaninerne? Nej da, han havde brugt den til at jage kattene væk fra de søde kaninunger i haven. Og nu har jeg selv skrevet den førte bog om kaninerne i Danmarks og Europas historie.

Tidligere museumsdirektør udgiver bog om vilde sønderjyske kaniner i historien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce