Tidligere haderslever skriver om jagten på action og sex

Andreas Antoni Lund har netop udgivet sin første roman. Den tidligere haderslever bor nu i København, hvor bogens handling primært foregår. . Som et lille kuriosum kan nævnes, at bogen er skrevet, mens Andreas Lund boede i Haderslevgade på Vesterbro. Privatofoto

Tidligere haderslever skriver om jagten på action og sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad sker der, når man mener, at meningen med livet er at leve det fuldt ud, men jagten på at føle sig levende spinder ud af kontrol? Det er, hvad en 37-årig debutant-forfatter med en fortid i Haderslev giver sit bud på i, hvad han selv betegner som eksistentialistisk action-porno.

HADERSLEV/KØBENHAVN: Mange af os forsøger at krydre vores grå og rutineprægede hverdag med lidt spænding.

Vi forsøger at finde et afbræk, om det så er ved at shoppe, se gysere, købe lottokuponer, tage i forlystelsespark, gå på druk i byen, dyrke ekstremsport, gamble, stjæle ting i butikker, tage stoffer eller være utro.

Andreas Antoni Lund er student fra Haderslev Katedralskole.

Siden er han blevet journalist og flyttet til København, hvor han nu har udgivet sin første roman i en genre, som han kalder for eksistentialistisk action-porno.

Bogen handler om en adrenalin-junkies jagt på meningen med livet.

- Jeg tilhører en generation, der selv skal finde ud af, hvad vi synes, meningen med vores liv skal være. Vi har ikke Gud, konge eller fædreland til at fortælle os det. De fleste af os beslutter sig for, at det handler om at nyde livet mest muligt - at være lykkelig. Men det er slet ikke så nemt, som det lyder. For hvad er sand lykke, og hvordan fastholder man den, spørger Andreas Antoni Lund.

I hans debutroman 'Hellborn', der udkom på Byens Forlag i slutningen af november, bevæger hovedpersonen sig til kanten og ud over den i et forsøg på at skabe spænding i og mening med sit liv.

Hovedpersonen, Hunter Hellborn, har ingen livsgnist, indtil en nærdødsoplevelse giver ham en form for åbenbaring. Den får Hunter til for første gang for alvor at føle sig i live. Den giver ham en mening med hans liv.

Den eufori, Hunter følte under nærdødsoplevelsen, forsøger han at genskabe med halsbrækkende vovestykker, der skal bringe ham nær døden igen. Han udvikler sig til en adrenalinjunkie, der kompromisløst jager sit næste fix. Men undervejs bliver Hunters jagt til en livsfarlig leg.

Blå bog
Andreas Antoni Lund er født i 198l.Han har gået på Sct. Severin skole i Haderslev og er student fra Haderslev Katedralskole.

Han er uddannet journalist.

Han har en etårig datter sammen med hans kæreste igennem 15 år

Han har bopæl i Valby og tidligere blandt andet boet på Vesterbro, i Haderslev, i München og i Aarhus
Forfatteren understreger, at han ikke selv ser porno eller har behov for at drikke, tage stoffer, gamble eller være utro ligesom hovedpersonen i hans debutroman Hellborn. Pressefoto
Forfatteren understreger, at han ikke selv ser porno eller har behov for at drikke, tage stoffer, gamble eller være utro ligesom hovedpersonen i hans debutroman Hellborn. Pressefoto

Eksistentialistisk action-porno

Bogen består scenisk af dialoger, action-sekvenser og refleksioner, der er spundet sammen omkring et farverigt karaktergalleri. Genremæssigt er den et sammensurium, som forfatteren selv beskriver som en blanding af porno og eksistentialisme.

- Det meste porno har et tyndt plot, der blot skal binde sex-scenerne sammen og legitimere dem. Det samme gælder for mange spændingshistorier. Jeg er inspireret af de fortællinger, hvor det er lykkedes at kombinere pathos og ethos, fortæller Andreas Antoni Lund.

Han understreger, at han ikke selv ser porno eller har behov for at drikke, tage stoffer, gamble eller være utro - og at han ikke vil opfordre nogen til det.

- Har man brug for spænding i livet, kan man passende læse min bog, anbefaler han med et glimt i øjet.

Ungdomsbillede af Andreas, da han slog sine folder i Haderslev. Han ligner måske en adrenalinjunkie på  jagt efter meningen med livet. Men virkeligheden er, at han lige har haft et grimt styrt på cyklen. Privatfoto
Ungdomsbillede af Andreas, da han slog sine folder i Haderslev. Han ligner måske en adrenalinjunkie på jagt efter meningen med livet. Men virkeligheden er, at han lige har haft et grimt styrt på cyklen. Privatfoto

Tidligere haderslever skriver om jagten på action og sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce