Teenagedreng er sigtet for sex med mindreårig

Det er ikke alle fotos, der er lovlige at dele. I den lokale sag ser delingen af de intime optagelser ud til at være stoppet. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Teenagedreng er sigtet for sex med mindreårig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Deling af sexvideo blev stoppet. Men politiet advarer fortsat mod at dele intime optagelser.

VOJENS: I sagen om mulig deling af en intim video, har politiet sigtet en ung mand under 18 år. Men teenageren har ikke haft noget med delingen af sexvideoen at gøre. Han optræder i den. Han er sigtet for at have haft sex med pigen, som er under 15 år.

- Men sagen er ikke afgjort endnu, fortæller vicepolitiinspektør Christian Østergaard.

Om drengen ender med at bliver dømt for noget, er ikke sikkert, hvis der var tale om frivillig sex. I lignende sager har domstolene før vurderet, at parterne var "jævnaldrende", når aldersforskellen har været få år, selvom de var henholdsvis over og under den kriminelle og seksuelle lavalder.

Til gengæld ser det ud til, at delingen af den intime video blev stoppet i opløbet. Det virkede åbenbart, at politiet for et par uger siden massivt advarede mod at udbrede optagelsen af de to teenagere, som havde sex et sted i Vojens-området.

- Optagelsen blev lagt på et lukket forum på nettet, hvor den blev slettet automatisk efter 24 timer. Og så var den i en meget dårlig kvalitet, så man ikke kunne se, hvad der sker, forklarer Christian Østergaard

Sagen kort
Den 9. september gik politiet ud og advarede mod at dele intime billeder. Der var lavet optagelser af, at et ungt par fra Vojens-området havde sex i weekenden den 25.-26. september. Der var mulighed for at video og fotos kunne være delt på Facebook.Der kunne både være tale om straffelovsovertrædelser som blufærdighedskrænkelse, udbredelse af børneporno, og krænkelse af privatlivets fred.

Det er "no go"

Ind til videre er ingen sigtet for at dele materialet.

- Det ser ikke ud til at det er blevet delt. Det er vi rigtig godt tilfredse med. Det er lykkedes at forebygge det. Men vi opfordrer stadig til, at man ved middagsbordet snakker om, at det er "no go" at dele den slags.

På hjemmesiden sletdet.dk kan man blandt andet finde gode råd om, hvordan man får slettet intime fotos, og hvordan man anmelder deling af den slags.

Der kan være flere straffelovsovertrædelser i at dele intime fotos og videoer. I den verserende Umbrella-sag fra 2015 er 1004 personer sigtet for at dele intime optagelser. Nogle af dem er nu dømt. Der er både faldet betingede fængselsdomme for deling af børneporno og bødestraffe for blufærdighedskrænkelse i de ni prøvesager, som er rejst. Men sagskomplekset er sat i bero, indtil Højesteret har behandlet en af sagerne.

Teenagedreng er sigtet for sex med mindreårig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce