Team Haderslev KFUM's unge gjorde det godt


Team Haderslev KFUM's unge gjorde det godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HADERSLEV: Der var afbud fra flere af KFUM's stamspillere. Træner Thomas Brix havde derfor valgt at tage fem med fra klubbens U18-hold, og de gjorde det rigtig godt.

Især fløjspilleren Kasper Skov faldt i øjnene. Han leverede en flot indsats og blev topscorer med otte mål.

Det rakte dog lige akkurat alligevel ikke til en sejr mod de fynske gæster. Det så ellers længe ud til, at hjemmeholdet ville sikre sig de to point. Da KFUM otte minutter før tid var en spiller i overtal i to minutter to gange i træk, gik det dog galt.

KFUM førte på dette tidspunkt med 28-26, men tabte begge perioder med en spiller mere på banen end Odense, og det kom til at koste dyrt.

- Det er en kamp, vi skal vinde, men der blev lavet nogle dumme fejl undervejs. Tilbage står dog, at der blev lavet en god præstation, konstaterede Thomas Brix.

- Det var en fornøjelse at have de unge med på holdet. De kom med både gejst og energi. Kun sejren manglede, tilføjede han.

Team Haderslev KFUM - HC Odense 28-29 (16-14)

Håndbold, 3. division, mænd

Team Haderslev KFUM's unge gjorde det godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce