Team Haderslev KFUM er klar til en ny sæson

Thomas Brix tager endnu en sæson som træner for Team Haderslev KFUM's mænd i 3. division. Arkivfoto

Team Haderslev KFUM er klar til en ny sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trænerkabalen på håndboldfronten er gået op. Thomas Brix fortsætter hos mændene i 3. division. Trænerduo tager over hos kvinderne.

HADERSLEV: Det er kun knap tre uger siden, at de lokale håndboldhold spillede deres sidste kampe.

Kommunens højest rangerende klub, Team Haderslev KFUM, hvis to bedste hold spiller i 3. division, har dog allerede nu alt på plads til den nye sæson, der går i gang i slutningen af september.

Hos mændene fortsætter Thomas Brix som træner.

- Vi har givet hinanden håndslag på, at der skal skabes et bedre træningsmiljø. Det kommer også til at handle om at forstærke talentarbejdet. Det vil ske ved et styrket samarbejde mellem seniorholdet og U19-truppen, der har rigtig mange talentfulde spillere, siger Thomas Brix.

Ny træner for det kommende U19-hold bliver Martin Schrøder, der afløser Brian Benkjær.

Nye trænere til kvinderne

Hos kvinderne afløses Mark Boulton af Leena Storm, der bliver cheftræner, mens Bo Jørgensen bliver hendes assistent. De to har i flere sæsoner udgjort en succesfuld trænerduo i KFUM's ungdomsafdeling og har senest trænet klubbens U12-drenge.

Det er første gang, Leena Storm skal træne et seniorhold, men for en del år siden var hun som aktiv med på KFUM's førstehold og er også noteret for kampe på det finske landshold.

Bo Jørgensen er noget af en institution i Team Haderslev KFUM og kan næste år fejre sit 40 års jubilæum som træner. Ud over at være træner i KFUM har han også trænet hold i Kolding IF og SønderjyskE.

- Vi har kigget rundt i klubben og har haft et ønske om at styrke dameafdelingen. Det vil ske med det nye trænerpar, siger Steen Petersen fra håndboldudvalget.

Mark Boulton skal træne KFUM's U17-piger sammen med Pernille Knudsen.

Team Haderslev KFUM er klar til en ny sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce