Taxachauffør fik ældre ægtepar ud af brændende hus

Foto: Colourbox

Taxachauffør fik ældre ægtepar ud af brændende hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BRAND: En vågen taxachauffør gjorde, at en brand på Moltrupvej i Haderslev sent i aftes ikke udviklede sig slemt.

Klokken 23.20 konstaterede taxachaufføren, at der var brand i villaen, og han fik hurtigt tilkaldt hjælp. Herefter tog han kontakt til husets to beboere - et par på 76 og 81 år - og fik dem hurtigt hjulpet ud af huset.

- Det kunne måske lyde voldsomt, men det var ikke så voldsomt. Takket være en årvågen taxachauffør, så går det godt, fortæller vicepolitikommissær Jørgen Mørk ved Haderslev Lokalpoliti.

Branden var startet ved, at nogle lys blev væltet, og der gik ild i en dug og nogle stole.

Manden og kvinden blev efterfølgende kørt til skadestuen i Aabenraa, hvor de blev undersøgt for røgforgiftning. Haderslev Lokalpoliti har ingen meldinger om, at der skulle være tale om noget livstruende.

Branden var slukket i løbet af et kvarters tid, og den hjælpsomme taxachauffør er også blevet undersøgt for røgforgiftning. Politiet i Haderslev overvejer at indstille chaufføren til en belønning for sin hurtige reaktion.

Taxachauffør fik ældre ægtepar ud af brændende hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce