Tal- og madnørder rangerer landets restauranter - også Haderslevs

Holdet bag eatie.dk har nok at se til. fra venstre sidder Bo Møller (medstifter), Emil Falk Knudsen (udvikler), Morten Lie Jørgensen (adm. direktør, medstifter), Ruta Krasauskaite (forretningsudvikler), Josefine Mølholm Larsen (redaktør)Steffen W. Frølund (medstifter). Foto: Privat

Tal- og madnørder rangerer landets restauranter - også Haderslevs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nettet svømmer i kundeanmeldelser af restauranter, nu samler en ny app dem alle og rangerer landets restauranter efter kundernes karakterer. Også i Haderslev, hvor M.A.D lige nu ligger øverst på listen.

HADERSLEV: M.A.D. Vin og Tapas topper listen. Fratelli indtager en andenplads, skarpt fulgt af Sushi Room. Det er de tre restauranter der ligger i top i Haderslev på en ny app, der rangerer danske restauranter.

I Haderslev åbner og lukker restauranter i et væk, og selv om nettet flyder med kundeanmeldelser fordelt på mange sites, som for eksempel Facebook, Google, Yelp, Dinner booking og Tripadvisor, så kan det være svært at finde ud af, hvor man kan få den bedste mad og service.

Sådan er det også i andre byer. Derfor har et hold af madelskende IT-iværksættere sat sig sammen og udviklet en app, der skal gøre det nemmere at finde frem til den bedste restaurant i nærheden. Det fortæller en af dem, Morten Lie Jørgensen, der har trådt sine barnesko i Haderslev, men nu bor i København:

- Vi elsker mad og vores passion for tal og systematik gjorde, at vi besluttede at udvikle et nyt site, hvor man nemt og hurtigt kan finde frem til restauranter i nærheden. Vi indsamler data, som allerede er tilgængeligt på nettet, og vi har så udarbejdet en algoritme, der på tværs af de data kan beregne en sammenlignelig karakter, der gør det muligt at rangere restauranterne.

kort om app'en
App'en eatie kan allerede nu downlodes. Du kan også udforske sitet eatie.dk på din computer. Her kan du også se listen for andre byer.

M.A.D. Vin og Tapas topper listen. Fratelli indtager en andenplads, skarpt fulgt af Sushi Room. Det er de tre restauranter der ligger i top i Haderslev på den nye app, der rangerer danske restauranter. Se her alle resultater for Haderslev.

En fair beregning

Morten Lie Jørgensen finder rangeringen helt fair, fordi den er udarbejdet på basis af kundernes oplevelser, og ikke på basis af, hvad han og hans kolleger måtte mene:

- Det lyder måske lidt flot, men på den måde bliver vores rangering mere demokratisk, fordi den i bund og grund afspejler, hvad restauranternes gæster mener.

Han forklarer endvidere, at algoritmen tager højde for restaurantejere, som måske får deres venner til at skrive pæne anmeldelser.

- Hvis en restaurant har under 50 anmeldelser, så trækkes der fra i antallet af point, uddyber Morten Lie Jørgensen.

Projektet har været under udvikling i over et år, og den største opgave her i den indledende fase er at indsamle data og få mulighederne rullet ud til restauranterne. Den ultimative succes vil være, hvis restauranterne selv henvender sig for at få en profil på sitet/appen eatie.dk.

- De restauranter vi linker til, har også mulighed for at få en adgang til deres egne profiler, så de kan følge med i, hvordan det går dem på sitet, og hjælpe os med at sikre, at vi har de rette oplysninger om restauranten.

Fra 1. december skal man via app'en også kunne bestille bord på de enkelte restauranter. I første bølge kommer halvdelen af restauranterne med, men resten ventes at følge i det nye år.

- Idéen er den samme: Det hele samlet på et sted, lyder det fra Morten Lie Jørgensen.

Tal- og madnørder rangerer landets restauranter - også Haderslevs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce