Syg i Haderslev får støtte fra kommunen

Foreningen Syg i Haderslev har fået 20.000 kroner fra beskæftigelses- og integrationsudvalget til uddannelse af bisiddere, som skal hjælpe borgere, som er syge eller klemte i systemet. Arkivfoto: Jacob Schultz

Syg i Haderslev får støtte fra kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har besluttet at støtte foreningen med 20.000 kroner.

Haderslev: Foreningen Syg i Haderslev har søgt Haderslev Kommune om økonomisk støtte til at uddanne bisiddere. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har besluttet at støtte foreningen med 20.000 kroner, lyder det i en pressemeddelelse fra Haderslev Kommune.

Foreningen Syg i Haderslev har til formål at hjælpe borgere i Haderslev Kommune, som er syge eller føler sig klemte i systemet. Det gør foreningen blandt andet ved at yde bistand til møder i jobcentret, og når lovgivningen bliver for svær at forstå. Som et led i det arbejde har foreningen søgt og fået 20.000 kroner fra beskæftigelses- og integrationsudvalget til uddannelse af tre bisiddere.

- Vi har her i foråret haft en god dialog med foreningen, hvor de har fortalt om deres arbejde. I den forbindelse har de søgt om støtte til at uddanne tre medlemmer til bisiddere, og det giver rigtig god mening at støtte, for det er i alles interesse, at bisiddere er klædt bedst muligt på til deres opgave, siger Jon Krongaard (DF), der er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget i Haderslev Kommune.

Da Foreningen Syg i Haderslev blev stiftet i 2014, var der næppe mange, der spåede, at vi ville blive inviteret ind i varmen for at være en medspiller i forhold til medarbejderne og ledelsen i jobcenteret, men også blive anerkendt af byrådet og beskæftigelses- og integrationsudvalget.
Henriette Nissen, formand for foreningen Syg i Haderslev

Bisidder kan hjælpe

- Borgerne møder heldigvis nogle dygtige og kompetente medarbejdere, som hjælper, støtter og vejleder efter den enkeltes behov. Men for nogle af vores sårbare borgere giver det god mening, hvis en bisidder, der kender deres situation og personlighed, kan være med til at repræsentere borgeren, siger Jon Krongaard og fortsætter:

- Vi har fra politisk hold stukket en føler ud til medarbejderne, og de bakker fuldt ud op om ønsket fra Syg i Haderslev.

- Da Foreningen Syg i Haderslev blev stiftet i 2014, var der næppe mange, der spåede, at vi ville blive inviteret ind i varmen for at være en medspiller i forhold til medarbejderne og ledelsen i jobcenteret, men også blive anerkendt af byrådet og beskæftigelses- og integrationsudvalget, siger formanden for foreningen Syg i Haderslev, Henriette Nissen, og fortsætter:

- Det er en kæmpe ros fra udvalget, ledelsen og ikke mindst medarbejderne i jobcenteret, som nu har givet udtryk for, at vores arbejde som bisiddere er værdifuldt, og at det dermed også udmøntes i økonomisk støtte til uddannelse af flere bisiddere.

Syg i Haderslev får støtte fra kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce