SuperBrugsen i Gram: Stop Rema1000 eller vi lukker

Bestyrelsen bag SuperBrugsen ser ingen grund til at tage kampen op med endnu et supermarked i Gram. Her er det uddeler Jesper Yde. Arkivfoto

SuperBrugsen i Gram: Stop Rema1000 eller vi lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gram er ikke stor nok til tre supermarkeder, mener SuperBrugsen. Derfor vælger brugsen forud for byrådets endelige godkendelse af en ny Rema1000 i byen at lukke ned.

Gram: SuperBrugsen Gram lukker såfremt Rema 1000 får tilladelse til at bygge på Østergade.

Så kontant er meldingen fra brugsforeningen bag SuperBrugsen i Gram, der "efter lange og grundige overvejelser" har besluttet ikke at tage kampen op med Rema1000 såfremt den nuværende lokalplan vedtages af byrådet på tirsdag.

- Toftlund Brugsforening (der også driver Gram, red.) har gennem vores høringssvar gjort det klart, at det nuværende marked i Gram ikke kan bære tre butikker, hvilket også fremgår af de detailhandelsanalyser, der er lavet de senere år. Vi har forsøgt at gøre det klart overfor beslutningstagerne, at vi ikke ser det som en mulighed at drive tre detailhandelsbutikker med en sund økonomi i Gram, med mindre at man får skabt nogle bedre synergier i bymidten, skriver brugsforeningen i en pressemeddelelse.

Brugsen tilføjer, at "Vi igennem dialog, møder og høringssvar har fremlagt alternative muligheder i håbet om at danne en ramme for handel i Gram, vi vurderer kan gavne flere butikker og dermed undgå butiksdød." Foreningen mener, at en lukning af brugsen vil ødelægge handlen på torvet i Gram.

"På baggrund af disse beregninger vurderer vi ikke, at det kan lade sig gøre for os at drive en sund forretning i Gram, såfremt man vælger at etablere endnu en dagligvarebutik på den fremlagte placering. Derfor har vi truffet beslutningen om at foretage en kontrolleret nedlukning af butikken, hvilket giver os de bedste vilkår for at komme godt igennem denne proces."

"Beslutninger skal helst træffes på baggrund af et oplyst grundlag, og derfor kommer vi med denne udmelding nu, inden den endelige beslutning skal træffes af byrådet. "

JV følger op sagen.

SuperBrugsen i Gram: Stop Rema1000 eller vi lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce