Stor udskiftning hos nyoprykkede HFK


Stor udskiftning hos nyoprykkede HFK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere af de spillere, der var med til at spille Haderslev FK's bedste hold op i serie 1, er flyttet. Der har dog også været god tilgang inden premierekampen lørdag mod Hedensted.

HADERSLEV: Haderslev Fodboldklubs trænerduo, René Hakala og Jonas Hansen, har ikke mulighed for at stille med det mandskab, der i foråret rykkede op i serie 1, når der lørdag er turneringspremiere hjemme mod Hedensted. Et hold, der ligeledes er avanceret fra serie 2.

- Flere af vores spillere er rejst fra byen for at studere videre, siger René Hakala.

Midtbanedynamoen Jonas Bang er ikke længere til disposition, ligesom også Christian Kleemann og Kasper Erichsen er væk.

- Vi havde stået bedre, hvis vi havde kunnet bevare den sædvanlige midtbane. Det er et skridt tilbage for os og betyder, at vi skal bruge nogen tid på at få omstillingerne på holdet på plads, tilføjer René Hakala.

Gode erstatninger

Der er dog kommet god tilgang også.

Jesper Hostrup, der senest har spillet for Rødding, er tilbage i klubben. Kåre Jensen er også kommet i gang igen, ligesom også Ahmad El-Abed har meldt sig klar. Ny er også Simon Hansgaard, der er tilbage fra Kolding.

- Holdmæssigt står vi lige så stærkt som i foråret, hvis vi kan få det til at fungere centralt. Der er nok heller ingen tvivl om, at der skal arbejdes med spillet mellem kæderne, understreger René Hakala, der gerne igen vil spille med om oprykning.

Han går derfor efter tre point i premierekampen.

- Det er Hedensteds danmarksseriereserver, vi skal møde. Rygterne sige, at der har været stor udskiftning i klubbens spillertrup. Det taler til vores fordel, slår HFK-træneren fast.

Haderslev FK - Hedensted

Fodbold, serie 1

Lørdag klokken 16, banerne ved Haderslev Idrætscenter

Stor udskiftning hos nyoprykkede HFK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce