Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stafet gav knap halvanden million kroner i overskud

Stafet for Livet 2015 i Haderslev udviklede sig til at blive verdens største med over 7400 deltagere.
Foto: Soffi Chanchira Larsen

Stafet gav knap halvanden million kroner i overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regnskabet for Stafet for Livet viser et overskud på knap halvanden million kroner.

HADERSLEV: Der er grund til at finde det helt store smil frem, hvis man var en af de 7651, der i den første weekend i september deltog i Stafet for Livet i Damparken. Tilsammen har de mange deltagere sendt 1.453.486,58 kroner videre til Kræftens Bekæmpelse.

- Det er en Danmarksrekord igen. Jeg kan ikke sige andet, end at vi er succesrige i forhold til at afvikle Stafet for Livet her i Haderslev, siger Børge Koch, der er formand for styregruppen bag stafetten i Haderslev og fortsætter:

- Verdens største stafet, flest antal lysposer solgt med 1606, Danmarks smukkeste stafet - det kalder vi den i hvert fald selv - og så også det størst indsamlede beløb. Det er fænomenalt.

Flere omkostninger

Selvom der var godt 2000 deltagere flere til Stafet for Livet i 2015 i forhold til 2014, er overskuddet ikke vokset i samme omfang. Det skyldes, at der var flere udgifter forbundet med at omdanne Damparken til hjemsted for verdens største stafet.

- At vi får en større stafet er ikke det samme, som at vi automatisk får flere penge ind. Det bliver ikke billigere, når vi skal have flere telte ind og bliver nødt til at bygge broer op, siger Børge Koch.

Også storskærmen, der var et nyt tiltag til Safet for Livet, var forbundet med nogle omkostninger, som måske kan blive vendt til en indtjeningsmulighed.

- Der nåede vi ikke at markedsføre, at der var mulighed for at reklamere på den. Så der har vi virkelig nogle udviklingsmuligheder, siger styregruppens formand.

Fakta
Regnskabet

Stafet for Livet i Haderslev havde i 2015 en omsætning på 1.795.372,13 kroner. Der var omkostninger for 341.885,55 kr.

  • Overskuddet for 2015 er på 1.453.486,58 kroner. I 2014 var overskuddet på 1.227.423,24 kroner.


  • Kasserer Ulla Arreborg har lavet det store regnskab.