Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stafet for livet: Små historier fra et par store dage


Stafet for livet: Små historier fra et par store dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Louise Mink stod med en fin lyspose, som hendes datter Signe havde tegnet til sin farfar. På den ene side var der en hilsen til farfar. - Og her er der en tegning, hvor de holder i hånden, sagde Louise Mink og fortsatte: - Man får en fornemmelse af, at man løfter i flok og at man ikke står alene i sin situation. Det er meget rørende. Her er en rigtig god stemning. og folk hygger sig. Det er en rar fornemmelse at have.

En hilsen til farfar:   Louise Mink stod med en fin lyspose, som hendes datter Signe havde tegnet til sin farfar. På den ene side var der en hilsen til farfar. - Og her er der en tegning, hvor de holder i hånden, sagde Louise Mink og fortsatte: - Man får en fornemmelse af, at man løfter i flok og at man ikke står alene i sin situation. Det er meget rørende. Her er en rigtig god stemning. og folk hygger sig. Det er en rar fornemmelse at have.
En hilsen til farfar: Louise Mink stod med en fin lyspose, som hendes datter Signe havde tegnet til sin farfar. På den ene side var der en hilsen til farfar. - Og her er der en tegning, hvor de holder i hånden, sagde Louise Mink og fortsatte: - Man får en fornemmelse af, at man løfter i flok og at man ikke står alene i sin situation. Det er meget rørende. Her er en rigtig god stemning. og folk hygger sig. Det er en rar fornemmelse at have.
Foto: Jacob Schultz
En hilsen til farfar:

I lysteltet i Damparken havde Marna Gaarde sammen med de andre frivillige lørdag meget travlt med at sælge lysposer. Det var fjerde år, hun var frivillig i lysteltet. - Det er simpelthen så dejligt, sagde hun og uddybede: - Det er stemningen. Folk er søde og rare - og der er så mange følelser på spil. Det er en god oplevelse som frivillig. Jeg er rigtig glad for at være med.

Dejligt at være med:   I lysteltet i Damparken havde Marna Gaarde sammen med de andre frivillige lørdag meget travlt med at sælge lysposer. Det var fjerde år, hun var frivillig i lysteltet. - Det er simpelthen så dejligt, sagde hun og uddybede: - Det er stemningen. Folk er søde og rare - og der er så mange følelser på spil. Det er en god oplevelse som frivillig. Jeg er rigtig glad for at være med.
Dejligt at være med: I lysteltet i Damparken havde Marna Gaarde sammen med de andre frivillige lørdag meget travlt med at sælge lysposer. Det var fjerde år, hun var frivillig i lysteltet. - Det er simpelthen så dejligt, sagde hun og uddybede: - Det er stemningen. Folk er søde og rare - og der er så mange følelser på spil. Det er en god oplevelse som frivillig. Jeg er rigtig glad for at være med.
Foto: Jacob Schultz
Dejligt at være med:

Foran lysteltet stod Lise Nielsen og skulle i gang med at skive på sin lyspose. - Hvor skal jeg starte. Jeg har mange... Veninder, alle mine bedsteforældre og mig selv, sagde Lise Nielsen, der ville skrive et citat, som hun gerne ville have for sig selv. Lysposen symboliserede for hende blandede følelser. - Der er både savn og taknemmelighed. Det er meget følelsesladet at være her.

En lyspose til mange:   Foran lysteltet stod Lise Nielsen og skulle i gang med at skive på sin lyspose. - Hvor skal jeg starte. Jeg har mange... Veninder, alle mine bedsteforældre og mig selv, sagde Lise Nielsen, der ville skrive et citat, som hun gerne ville have for sig selv. Lysposen symboliserede for hende blandede følelser. - Der er både savn og taknemmelighed. Det er meget følelsesladet at være her.
En lyspose til mange: Foran lysteltet stod Lise Nielsen og skulle i gang med at skive på sin lyspose. - Hvor skal jeg starte. Jeg har mange... Veninder, alle mine bedsteforældre og mig selv, sagde Lise Nielsen, der ville skrive et citat, som hun gerne ville have for sig selv. Lysposen symboliserede for hende blandede følelser. - Der er både savn og taknemmelighed. Det er meget følelsesladet at være her.
Foto: Jacob Schultz
En lyspose til mange:

I lysteltet var der opstillet borde, hvor man stille og roligt kunne sidde og skrive på sin lyspose. Det benyttede Linda Lindgaard Andersen sig af sammen med sin datter Kaya. - Vi laver to poser. Vi har en veninde på Island, der kæmper, og så har vi en til minde om morfar og farfar. Det er hyggeligt at lave poserne, så tænker man på dem, sagde Linda Aagaard Andersen.

En hilsen til Island:   I lysteltet var der opstillet borde, hvor man stille og roligt kunne sidde og skrive på sin lyspose. Det benyttede Linda Lindgaard Andersen sig af sammen med sin datter Kaya. - Vi laver to poser. Vi har en veninde på Island, der kæmper, og så har vi en til minde om morfar og farfar. Det er hyggeligt at lave poserne, så tænker man på dem, sagde Linda Aagaard Andersen.
En hilsen til Island: I lysteltet var der opstillet borde, hvor man stille og roligt kunne sidde og skrive på sin lyspose. Det benyttede Linda Lindgaard Andersen sig af sammen med sin datter Kaya. - Vi laver to poser. Vi har en veninde på Island, der kæmper, og så har vi en til minde om morfar og farfar. Det er hyggeligt at lave poserne, så tænker man på dem, sagde Linda Aagaard Andersen.
Foto: Jacob Schultz
En hilsen til Island:

Jan Linnebjerg skrev en hilsen til sin afdøde kone, som tabte kampen til kræft for ni år siden. Hun blev 54 år. - Jeg besøger hende hver uge på Skrydstrup Kirkegård, og jeg skriver hvert år det samme på lysposen, og det gør min datter garanteret også: "Lykken går aldrig af mode". Det var min kones motto, og det står også på hendes gravsten, forklarede Jan Linnebjerg, og tilføjede: - Du vil altid kunne finde hendes gravsted, fordi der er næppe nogen, der har en gravsten som hendes: Den er formet som et guldæg.

Mottoet kom med:   Jan Linnebjerg skrev en hilsen til sin afdøde kone, som tabte kampen til kræft for ni år siden. Hun blev 54 år. - Jeg besøger hende hver uge på Skrydstrup Kirkegård, og jeg skriver hvert år det samme på lysposen, og det gør min datter garanteret også:
Mottoet kom med: Jan Linnebjerg skrev en hilsen til sin afdøde kone, som tabte kampen til kræft for ni år siden. Hun blev 54 år. - Jeg besøger hende hver uge på Skrydstrup Kirkegård, og jeg skriver hvert år det samme på lysposen, og det gør min datter garanteret også: "Lykken går aldrig af mode". Det var min kones motto, og det står også på hendes gravsten, forklarede Jan Linnebjerg, og tilføjede: - Du vil altid kunne finde hendes gravsted, fordi der er næppe nogen, der har en gravsten som hendes: Den er formet som et guldæg.
Foto: Jacob Schultz
Mottoet kom med:

Søskendeparret Jacob og Sofie Hansen, på 26 og 22 år stod ved cafébordet foran lysteltet for at forfatte en besked til deres mor. -Vores mor vandt kampen over kræften, men vi har desværre bekendte, der tabte kampen. Men selv om kampen er hård, så giver den også fællesskab, og det er det vi mærker i aften, forklarede Jacob Hansen og fortsatte: - Vi har valgt ikke at frygte kræften, selv om man tænker på, om den er arvelig. Men hvis vi frygter kræften, så har den vundet, og det får den ikke lov til.

Vil ikke frygte kræft:   Søskendeparret Jacob og Sofie Hansen, på 26 og 22 år stod ved cafébordet foran lysteltet for at forfatte en besked til deres mor. -Vores mor vandt kampen over kræften, men vi har desværre bekendte, der tabte kampen. Men selv om kampen er hård, så giver den også fællesskab, og det er det vi mærker i aften, forklarede Jacob Hansen og fortsatte: - Vi har valgt ikke at frygte kræften, selv om man tænker på, om den er arvelig. Men hvis vi frygter kræften, så har den vundet, og det får den ikke lov til.
Vil ikke frygte kræft: Søskendeparret Jacob og Sofie Hansen, på 26 og 22 år stod ved cafébordet foran lysteltet for at forfatte en besked til deres mor. -Vores mor vandt kampen over kræften, men vi har desværre bekendte, der tabte kampen. Men selv om kampen er hård, så giver den også fællesskab, og det er det vi mærker i aften, forklarede Jacob Hansen og fortsatte: - Vi har valgt ikke at frygte kræften, selv om man tænker på, om den er arvelig. Men hvis vi frygter kræften, så har den vundet, og det får den ikke lov til.
Foto: Jacob Schultz
Vil ikke frygte kræft:

En hilsen til farfar:   Louise Mink stod med en fin lyspose, som hendes datter Signe havde tegnet til sin farfar. På den ene side var der en hilsen til farfar. - Og her er der en tegning, hvor de holder i hånden, sagde Louise Mink og fortsatte: - Man får en fornemmelse af, at man løfter i flok og at man ikke står alene i sin situation. Det er meget rørende. Her er en rigtig god stemning. og folk hygger sig. Det er en rar fornemmelse at have.


En hilsen til farfar:   Louise Mink stod med en fin lyspose, som hendes datter Signe havde tegnet til sin farfar. På den ene side var der en hilsen til farfar. - Og her er der en tegning, hvor de holder i hånden, sagde Louise Mink og fortsatte: - Man får en fornemmelse af, at man løfter i flok og at man ikke står alene i sin situation. Det er meget rørende. Her er en rigtig god stemning. og folk hygger sig. Det er en rar fornemmelse at have.


Dejligt at være med:   I lysteltet i Damparken havde Marna Gaarde sammen med de andre frivillige lørdag meget travlt med at sælge lysposer. Det var fjerde år, hun var frivillig i lysteltet. - Det er simpelthen så dejligt, sagde hun og uddybede: - Det er stemningen. Folk er søde og rare - og der er så mange følelser på spil. Det er en god oplevelse som frivillig. Jeg er rigtig glad for at være med.


En lyspose til mange:   Foran lysteltet stod Lise Nielsen og skulle i gang med at skive på sin lyspose. - Hvor skal jeg starte. Jeg har mange... Veninder, alle mine bedsteforældre og mig selv, sagde Lise Nielsen, der ville skrive et citat, som hun gerne ville have for sig selv. Lysposen symboliserede for hende blandede følelser. - Der er både savn og taknemmelighed. Det er meget følelsesladet at være her.


En hilsen til Island:   I lysteltet var der opstillet borde, hvor man stille og roligt kunne sidde og skrive på sin lyspose. Det benyttede Linda Lindgaard Andersen sig af sammen med sin datter Kaya. - Vi laver to poser. Vi har en veninde på Island, der kæmper, og så har vi en til minde om morfar og farfar. Det er hyggeligt at lave poserne, så tænker man på dem, sagde Linda Aagaard Andersen.


Mottoet kom med:   Jan Linnebjerg skrev en hilsen til sin afdøde kone, som tabte kampen til kræft for ni år siden. Hun blev 54 år. - Jeg besøger hende hver uge på Skrydstrup Kirkegård, og jeg skriver hvert år det samme på lysposen, og det gør min datter garanteret også: "Lykken går aldrig af mode". Det var min kones motto, og det står også på hendes gravsten, forklarede Jan Linnebjerg, og tilføjede: - Du vil altid kunne finde hendes gravsted, fordi der er næppe nogen, der har en gravsten som hendes: Den er formet som et guldæg.


Vil ikke frygte kræft:   Søskendeparret Jacob og Sofie Hansen, på 26 og 22 år stod ved cafébordet foran lysteltet for at forfatte en besked til deres mor. -Vores mor vandt kampen over kræften, men vi har desværre bekendte, der tabte kampen. Men selv om kampen er hård, så giver den også fællesskab, og det er det vi mærker i aften, forklarede Jacob Hansen og fortsatte: - Vi har valgt ikke at frygte kræften, selv om man tænker på, om den er arvelig. Men hvis vi frygter kræften, så har den vundet, og det får den ikke lov til.

Vil ikke frygte kræft: Søskendeparret Jacob og Sofie Hansen, på 26 og 22 år stod ved cafébordet foran lysteltet for at forfatte en besked til deres mor. -Vores mor vandt kampen over kræften, men vi har desværre bekendte, der tabte kampen. Men selv om kampen er hård, så giver den også fællesskab, og det er det vi mærker i aften, forklarede Jacob Hansen og fortsatte: - Vi har valgt ikke at frygte kræften, selv om man tænker på, om den er arvelig. Men hvis vi frygter kræften, så har den vundet, og det får den ikke lov til.