Stafet for Livet undrer sig: Hvorfor er der færre hold?

Arkivfoto

Stafet for Livet undrer sig: Hvorfor er der færre hold?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styregruppen bag Danmarks største Stafet for Livet undrer sig over, at markant færre hold end ellers er tilmeldt her 90 dage før start.

Haderslev: Der er cirka 90 dage til årets Stafet for Livet afholdes i Damparken og muligvis på damhalvøen.

Men hvis prognosen, bedømt ud fra antal tilmeldte hold her 90 dage før start, holder stik, så kan det hele muligvis være i damparken. I hvert fald er der cirka 25 procent færre hold tilmeldt på nuværende tidspunkt i forhold til sidste år. Og holder det, vil det blive en rekordlav tilslutning til stafetten.

- Vi er ikke slemt bekymrede. Men vi har da undret os over, hvad der sker. Jeg tænker, at vi nok skal få Danmarks største og smukkeste Stafet for Livet alligevel. Og der kan jo også nå at ske meget endnu. Det plejer bare ikke at være sådan, siger formand for styregruppen Børge Koch.

Næststørste Stafet for Livet i Danmark blev afholdt i Esbjerg i maj. Her var der sidste år 3.500 deltagere, men i år 3.000.

- Der er en afmatning over hele landet. Det kan også hænge sammen med, at vi i Haderslev ved første stafet i 2013 var 12 byer i landet, der afholdt en stafet. Nu er der 75 stafetter over hele landet. Konkurrencen er blevet lidt hårdere, siger Børge Koch.

Vi er ikke slemt bekymrede. Men vi har da undret os over, hvad der sker.
[i]- Børge Koch, Stafet for Livet[/i]
Færre hold og deltagere
  • 2016: 90 dage før afvikling: 773 deltagere og 135 hold
  • 2017: 90 dage før afvikling: 751 deltagere og 120 hold
  • 2018: 90 dage før afvikling: 511 deltagere og 109 hold
  • 2019: 92 dage før afvikling: 391 deltagere og 77 hold
Arkivfoto
Arkivfoto

Tilfredse deltagere

Når styregruppen ser på antallet af deltagere de seneste år og taler med holdlederne, så er der ikke noget, der tyder på, at 2019 skulle blive meget anderledes. Alligevel siger de tørre tal, at der plejer at være flere tilmeldte på nuværende tidspunkt.

- Derfor ville vi da godt vide, hvad det kan skyldes. Vi har trods år med dårligt vejr og mudder haft flotte deltagertal. Vores evaluering viser, at 92 procent af deltagerne sidste år vil deltage i år igen. Så det er lidt mystisk, men måske har vi bare været unaturligt store i en årrække, siger Børge Koch.

Stafet for Livet i Haderslev har sågar været verdens største af sin art. Men erfaringen siger, at det er de samme holdledere, der har sørget for det praktiske i flere år. Derfor kan der også ligge en forklaring her. Nogle kører måske træt.

- Derfor vil vi fra i år gøre ekstra meget ud af at tage hånd om de nye holdledere. Vi har indtil nu 10-15 nye hold. Vi skal være med til at sørge for, at de ikke slår for store brød op, så de for hurtigt kører sur i det, forklarer Børge Koch.

Formålet er ikke blevet mindre

Selv om antallet af hold indtil nu ikke er det samme som tidligere år, så minder Børge Koch om, at formålet med det hele, nemlig at stå sammen om at bekæmpe kræft, ikke er blivet mindre aktuelt.

- Det er fortsat hver tredje af os, der bliver ramt af kræft. Vi kender alle sammen nogen tæt på, der har været eller er ramt.

Haderslev-stafetten har flere år været verdens største stafet med lige over 8.000 deltagere.

Stafet for Livet i Haderslev afholdes 7. - 8. september.

Stafet for Livet undrer sig: Hvorfor er der færre hold?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce