Stafet for Livet-formand efter weekendens stafet: Den bedste nogensinde

Stafet for Livet i Haderslev tiltrak mere end 7000 deltagere i Damparken. Foto: Jacob Schultz Foto: Jacob Schultz

Stafet for Livet-formand efter weekendens stafet: Den bedste nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for Stafet for Livet i Haderslev, Børge Koch, kalder weekendens udgave for den bedste, der hidtil har været.

Haderslev: Det startede med regn og blæst, men da først vejrguderne havde vist sig fra deres værste side, var det et flot døgn, der dannede rammen om Stafet for Livet i Haderslev i weekenden. Mere end 7000 deltagere gik rundt om Damparken, og der blev samlet mere end en million kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

Bodil Jørgensen holdt åbningstalen, Sanne Brodersen stod for lys-ceremonien, der var livemusik og glade mennesker på ruten. Det er alle ingredienser til en mere end bare vellykket stafet ifølge formand Børge Koch.

- Jeg vil sige, at det nok er den bedste stafet, vi har lavet, når man kigger på program og afvikling. Der skal hvert fald knokles meget fremover for at lave en, der er bedre, siger han.

Fire og en halv dag tog det at stille telte og toiletter op samt installere el på pladsen, men det tog bare seks timer at rydde op efterfølgende.

Stafet for Livet-app kan ikke følge med Haderslev

Mellem klokken 12 og 16 kunne stafet-deltagere foran Weinbergpladsen give highfives til SønderjyskEs maskotter, ligesom flere af sports-profilerne stod klar til et billede eller to. På ruten kunne deltagerne være heldige at gå sammen med unge mennesker, der spillede flere gamle udenlandske og danske hits fra en Soundboks. Det var alt sammen med til at skabe god stemning på ruten.

Endnu en gang rundede stafetten mere end 7000 deltagere, og stafettens størrelse plejer at give lidt udfordringer for Kræftens Bekæmpelse, der står bag. Nogle gange er appen, der er lavet til Stafet for Livet gået ned, mens der har været stafet i Haderslev. Denne gang er der udfordringer i forbindelse med mere administrative opgaver.

- Jeg tror ikke, der helt bliver tager højde for, hvor stor en stafet, vi har her i Haderslev. Så det skaber lidt bøvl, når der for eksempel skal tælles sammen, hvor mange penge der er samlet. De forskellige hold har også samlet penge ind, som føst bliver noteret i de her timer, så det samlede beløb er endnu ikke opgjort, siger Børge Koch.

Tal fra Stafet for Livet:
182 fightere.391 tændte lys.

76,788 kilomter blev gået/løbet.

7239 deltagere.

1.311.253 kroner er i skrivende stund samlet ind.

Kilde: Stafet for Livet-app
Roen sænkede sig under lysceremonien lørdag aften til Stafet for Livet i Haderslev. Foto: Jacob Schultz
Roen sænkede sig under lysceremonien lørdag aften til Stafet for Livet i Haderslev. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Stafet for Livet-formand efter weekendens stafet: Den bedste nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce