Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stafet: Skal dit hold have en teltplads?

Der er ikke mere end 40 teltpladser tilbage i Damparken til Stafet for Livet. Så man skal til at være hurtig, hvis man ved, at man vil tilmelde et hold og skal bruge en teltplads. Arkivfoto: Mads Hansen

Stafet: Skal dit hold have en teltplads?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HADERSLEV: Der er rigtig mange, der har sat et stort kryds i kalenderen henover den 9. og 10. september, hvor der for femte gang er Stafet for Livet i Damparken i Haderslev.

I de seneste par år har flere end 8000 mennesker tilbragt stafet-weekenden i Damparken.

Selvom Damhalvøen også er taget i brug til telte, så kan der ikke være flere end 160 telte i Damparken - ganske enkelt fordi brandmyndighederne ikke tillader det.

På nuværende tidspunkt er der tilmeldt 119 hold til stafetten. Og langt de fleste af dem har også booket en teltplads.

Derfor denne opfordring fra Børge Koch, der er formand for styregruppen bag Stafet for Livet i Haderslev:

- Der er stadig pladser tilbage, men hvis man allerede nu ved, at man vil stille med et hold, så er det en god idé også at få afleveret et ønske om en teltplads. Man kan selvfølgelig melde sig til helt op til stafetten starter, men hvis man vil være sikker på at få en teltplads, så skal man nok tænke på at få det meldt ind, siger Børge Koch.

Pernille Højmark lukker stafetten

Booket

Det er netop stafettens popularitet, der er årsagen til, at man skal huske at få booket en teltplads.

- Der er ikke andre stafetter i Danmark, der kommer op på det her, siger Børge Koch.

Og med det foreløbige antal tilmeldte hold, så tør han godt spå lidt om størrelsen på dette års Stafet for Livet:

- Det ser ud til, at det bliver en fin stor stafet igen i år.

Stafet for Livet i Haderslev har i dens første fire leveår samlet knap fem millioner kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.