Spyfluer i kælder gav sur smiley til populært spisested

Da Fødevarestyrelsen var forbi den 29. juni, udløste det en bøde på 5000 kroner og en sur smiley til Ristorante Firenze. Foto: Matilde Bøjlund Andersen

Spyfluer i kælder gav sur smiley til populært spisested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restauranten Ristorante Firenze på Torvet i Haderslev har fået sur smiley og en bøde ved Fødevarestyrelsens sidste kontrolbesøg. Der var problemer med spyfluer i kælderen samt for høje temperaturer i et køleskab.

Haderslev: Ristorante Firenze har fået en bøde på 5000 kroner. Det var spyfluer i kælderen og panna cotta med en kernetemperatur på 12,7 grader, der den 29. juni udløste en sur smiley og den dertilhørende bøde til restauranten på Torvet i Haderslev.

- Det er ikke sjovt, og vi er ikke glade for det, men vi har rettet op nu, så det skal nok gå, siger Francesco Bueti, der er indehave af den italienske restaurant og pizzeria.

Kontrolbesøget tog 45 minutter og i den efterfølgende rapport kan man læse, at der i virksomhedens kælder, hvor der blandt andet blev opbevaret service og uemballeret pizzabakker, var et massivt antal spyfluer, som sad på flere af hylderne.

Ifølge Francesco Bueti fik spisestedet fat i et skadedyrsfirma og fik hurtigt bugt med spyfluerne. Det har også monteret nogle særlige lamper i kælderen, som skal forhindre fluerne i at komme igen.

Smiley-ordning
Når Fødevarestyrelsen laver kontrol vurderes de kontrollerede områder fra 1 til 4, hvor 1 er den glade smiley og 4 er den sure. Det dårligste resultat bestemmer den aktuelle smiley.1: Ingen anmærkninger.2: Indskærpelse, hvilket vil sige en præcisering af, at lovgivningen skal overholdes.3: Påbud eller forbud4: Bødeforlæg, politianmeldelse, autorisation eller registrering frataget.Kilde: Fødevarestyrelsen

Andet besøg på tre uger

Men det var ikke kun spyfluerne, der udløste den sure smiley. Femten stykker panna cotta i bægre, der var opbevaret i et køleskab i kælderen, fik målt en kernetemperatur på over 12 grader, der er alt for høj. Restauranten smed desserterne ud under kontrollen.

Fødevarestyrelsen var sidst på besøg hos Ristorante Firenze den 6. juni, hvor restauranten fik en knap så glad smiley, der gives for indskærpelser. Dengang var den også galt med køleskabet i kælderen, hvor fire pakker med tortellini måtte smides ud, efter der var blevet målt en kernetemperatur på 9,8 grader, hvor der maksimalt være på 5 grader.

Et andet problem, der bliver nævnt i rapporten for Fødevarestyrelsens besøg er, at isterningemaskinen fremstår med kalk. Det blev også bemærket ved kontrollen tre uger forinden.

- Jeg havde bestilt en ny, men den var ikke kommet inden kontrolbesøget, men nu er den kommet, og den gamle er smidt ud, siger indehaveren, Francesso Bueti.

Rengøringen i produktionsområdet blev lige som kontrolrapportens placering også kontrolleret. Begge disse forhold havde Fødevarestyrelsen ingen bemærkninger til.

Spyfluer i kælder gav sur smiley til populært spisested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce