Småøer jagter endnu flere gæster med nye reklamevideoer

De danske småøer vil have flere turister, og det skal seks nye videoer hjælpe med. PR-foto

Småøer jagter endnu flere gæster med nye reklamevideoer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny reklamevideo om Aarø skal sammen med en række andre videoer om småøer få flere turister til at tage på ø-hop med Ø-passet.

Aarø: Turisterne strømmer til de danske øer, men potentialet er endnu større, mener Landdistrikternes Fællesråd, som nu lancerer reklamevideoer fra de seks danske småøer Mandø, Fejø, Aarø, Orø, Anholt og Fur. De er en del af et projekt, støttet af Nordea-fonden og Erhvervstyrelsen.

- De seks småøer, der alle er en del af Ø-passet, har hver sin charme, natur, befolkning og palette af attraktioner. Øerne har samtidig potentiale for mere turisme. Derfor håber jeg, at reklamevideoerne bidrager til øget synlighed, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, i en pressemeddelelse.

Små levende helårssamfund

Også hos Sammenslutningen af Danske Småøer, som er interesseorganisation for de 27 danske, beboede småøer, glæder formand Dorthe Winther sig over, at Ø-passet videreudvikles som markedsføringsplatform for ø-aktiviteter.

- De danske småøer har rigtig meget at byde på, hvad de seks små videoer også peger på. Småøerne er levende helårssamfund med et højt aktivitetsniveau, en skøn natur og venlige øboere, der gør et besøg på en småø til noget helt særligt, siger hun og fortsætter:

- Ø-passet gør opmærksom på - hvilket også understreges med de små videoer - at Danmark er et ø-rige, og at der altid er en ny ø at besøge!

Ø-sammenslutningen er en del af Partnerskab for Dansk Ø-turisme, som består af består Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Erhverv, Færgesekretariatet, Danske Rederier, De Samvirkende Købmænd og Food Organisation of Denmark (FOOD).

Småøer jagter endnu flere gæster med nye reklamevideoer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce