Skolebyggeri går i gang - kritik blev lagt ned

Den nye skole i sydbyen - kaldet Netværksskolen - begynder nu at blive virkelighed. Der er 123 millioner til projektet. Ill.: Haderslev Kommune

Skolebyggeri går i gang - kritik blev lagt ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det første skolebyggeri i Haderslev by i næsten 40 år kan gå i gang. Dansk Folkeparti kom ikke igennem med et forslag, der skal garantere mindre lokaler af hensyn til børn, der har svært ved at overskue store rum med mange mennesker.

HADERSLEV: Der var bekymring for trafiksikkerheden og adgangsforholdene. Der var kritik af de store åbne læringsrum, og hvad de gør ved børn, der har svært ved de transparente rum med mange mennesker. Der var et ønske om en såkaldt 20-40 hal.

Men efter en længere debat følte flere kritikere sig beroliget, og Haderslev Byråd kunne beslutte at sætte hovedprojektet til det første skolebyggeri i Haderslev by i næsten 40 år i gang.

"Det er ikke for sjov, at skole på skole går væk fra de transparente læringsmiljøer, da det forstyrrer og distraherer børnene, og det går selvfølgelig ud over fagligheden."
Fra Dansk Folkepartis ændringsforslag til indretningen af den nye skole i Haderslevs sydby

- Historisk dag

- Det er en historisk dag, konstaterede borgmester H.P. Geil (V) da det samlede byråd besluttede, at arbejdet med skolen i den sydlige bydel kan gå i gang.

Inden det kom dertil, var der flere sten på vejen, der skulle fjernes. I udvalget for børn og familier stemte en lidt usædvanlig alliance bestående af Kim Kabelka (S) og Malene Neumann (LA) imod, da de ville have trafik og parkeringsforhold afklaret.

Den bekymring var forduftet på byrådsmødet, da et hurtigt indkaldt møde mellem børne- og familieudvalget og kollegerne i udvalget for plan og miljø endte med, at der kommer et oplæg, der skal sikre adskillelse af de bløde trafikanter og bilisterne.

- Lær dem at cykle

Blandt andre Bent Iversen (SF) var bekymret for trafikken på Gammel Hørregårdsvej, men det hurtigt indkaldte møde mellem de to udvalg havde beroliget ham.

Også Svend Brandt (EL) følte sig overbevist om, at trafikanterne bliver adskilt på fornuftig vis:

- Man kommer ikke til at sidde fast i flere kvarter.

Parkeringsforholdene fik Benny Bonde (LA) til at slå fast, at det nok ikke gjorde så meget, hvis forældre, der afleverer børn, skal vente lidt. Så kunne de vænne sig af med at køre børnene og i stedet lære dem at cykle, mente han.

Skolens idrætsfaciliteter er blevet kritiseret for ikke at tage højde for idrættens behov efter skoletid. Det fik Kjeld Thrane (K) til at spørge, hvor meget dyrere det ville være at bygge en såkaldt 20-40 hal, som Haderslev Idrætssamvirke kraftigt har efterspurgt. Ellers ville det konservative byrådsmedlem stille et ændringsforslag, lod han forstå.

Det høstede han ikke mange roser for. Formanden for det udvalg, der har ansvaret for projektet, Henrik Rønnow (S), kaldte det en gratis omgang:

- Hvor var du, da vi spurgte efter flere penge til skolen, sagde han og oplyste, at en sådan hal ville koste syv til 10 millioner mere.

Kjeld Thrane erklærede sig tilfreds med oplysningen om den forventede udgift, og der skulle ikke stemmes om et forslag fra hans side.

Ublid medfart

Stemmes skulle der derimod om et forslag fra Dansk Folkeparti, der ønskede, at undervisningslokalerne skal kunne skaleres ned til, hvad der svarer til en normere klasse. Af hensyn til de børn, der ikke trives i store åbne rum.

Det fik en ublid medfart. Flere byrådsmedlemmer påpegede, at indretningen bliver så fleksibel, at der kan indrettes lokaler til børn, der har svært at fungere fagligt og socialt i store rum:

- Det er jo ikke sådan, at vi bare hælder 70 børn ind i rummet og ser hvad, der sker. Det er meget kvalificeret personale til stede, sagde Lene Bitch Bierbaum (V).

Forslaget fik kun partiets egne stemmer.

Skolebyggeri går i gang - kritik blev lagt ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce