Skind & Pind lukker: Nu skal der være mere tid til familien

Fra venstre Tu Tryk har de senere år haft fuldtidsjob ved siden af forretningen. Derfor har Ina Maron været daglig bestyrer i Skind & Pind. Foto: Dorthe Rasmsusen

Skind & Pind lukker: Nu skal der være mere tid til familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tu Tryk har besluttet at lukke tøjbutikken Skind & Pind i Bispegade 4 for at få mere tid til familien. Hun holder ophørsudsalg fra torsdag.

HADERSLEV: En af byens velkendte butikker, Skind & Pind, lukker.

Butikken, der blev etableret i Nørregade 3 for over 30 siden, har de seneste 12 år været drevet af Tu Tryk.

Den 40-årige Tu hed tidligere Le Dinh.

Hun har giftet sig til sit nye efternavn, og for tre år siden blev hun mor for første gang til datteren Leah.

Det, at Tu er blevet mor, er den primære årsag til, at hun har valgt at stoppe som selvstændig forretningsdrivende.

- Nu var muligheden der. Jeg stod for at skulle forny lejekontrakten på butikken, og jeg måtte træffe en beslutning, fortæller Tu Tryk, som de senere år kun har været i forretningen, når tiden har tilladt det.

Ellers har hun haft en butiksbestyrer, Ina Maron, til at passe forretningen.

- Jeg er uddannet på kontor og har fuldtidsjob som sagsbehandler hos Vurderingstyrelsen på havnen, så det har været noget med, at jeg skulle herind i butikken efter fyraften. Nu vil jeg gerne have mere tid til familien, fortæller en afklaret Tu Tryk.

Hun virker glad og letter over sin beslutning.

Det har været nogle gode år med forretningen, der har mange trofaste stamkunder.

- Så det er slet ikke fordi, at det går dårligt med butikken, og jeg vil gerne sige stor tak til alle de kunder, der har støttet os gennem årene. Haderslev er en fantastisk handels-by, og jeg har også været rigtig glad for samarbejdet med de andre butikker, siger Ty Tryk.

I mange år har karrieren været det vigtigste for  den 40-årige Tu Tryk. Men efter hun er blevet mor, prioriterer hun anderledes.  Det er blevet for  meget med to jobs, så nu må der nye kræfter til på hjørnet af Bispegade/Smedegade, hvor Skind & Pind har ligget siden 2009. Foto: Dorthe Rasmussen
I mange år har karrieren været det vigtigste for den 40-årige Tu Tryk. Men efter hun er blevet mor, prioriterer hun anderledes. Det er blevet for meget med to jobs, så nu må der nye kræfter til på hjørnet af Bispegade/Smedegade, hvor Skind & Pind har ligget siden 2009. Foto: Dorthe Rasmussen

Udover dametøj har Skind og Pind også forhandlet gallatøj, forskellige brugsting og accessories.

De første år drev Tu forretningen sammen med Vanessa Hinrichsen i Nørregade.

I 2009 splittede de op og Tu flyttede til Bispegade med Skind & Pind, mens Vanessa fortsatte med stofbutik og skrædderi i Nørregade under navnet Metermål.

- I mange år har jeg kørt på karrieren med butik og kontor, men nu har jeg en familie, som jeg gerne vil tilbringe mere tid sammen med, siger Tu Tryk.

I forbindelse med afviklingen af Skind & Pind stopper hun også i Haderslev Butikker, hvor hun i dag er bestyrelsesmedlem.

Hun holder ophørsudsalg i Skind & Pind fra torsdag, så det er også nu, hvis man har et gavekort eller et tilgodebevis, der skal bruges.

- Jeg har lokalerne indtil 30. juni, men det kan godt være, at jeg lukker tidligere, hvis vi ikke har flere varer på lager, slutter Tu Tryk.

Tu Tryk og hendes bestyrer Ina Maron er klar  til ophørsudsalg. Foto: Dorthe Rasmussen
Tu Tryk og hendes bestyrer Ina Maron er klar til ophørsudsalg. Foto: Dorthe Rasmussen

Skind & Pind lukker: Nu skal der være mere tid til familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce