Sidste veteran var hædersgæst


Sidste veteran var hædersgæst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

CHRISTIANSFELD: Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 ligger langt tilbage i historien. Men ikke længere, end at der er en enkelt nulevende dansksindet, sønderjysk veteran fra verdenskrigen.

Det er den 104-årige Lorenz Gram, og han var hædersgæst, da Genforenings- og Grænsemuseet i går åbnede årets særudstilling om Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere.

Lorenz Gram boede i Oksenvad Sogn ved Vojens, da han i sommeren 1918 blev udtaget til de tyske tropper i Frankrig. Han måtte som de øvrige sønderjyske kammerater kæmpe for en sag, som ikke var hans.

I april 1919 vendte han hjem fra krigens rædsler, og han blev siden herskabskusk og vognmand i mange år. Det meste af sit voksne liv har han boet i Kolding.

Ingen snak om krigen

</b>
Hans datter og svigersøn, Ella og Verner Kjærgaard, var også med til åbningen af udstillingen på Frederikshøj i går. For dem er der fire vigtige datoer i den historie, som de via faderen og svigerfaderen er tæt på: 10. februar (afstemningsdagen), 15. juni (genforeningsdagen), 10. juli (dagen, da kong Christian X red over grænsen ved Frederikshøj), og 11. november klokken 11 (våbenstilstandsdagen).

Men det er først i deres voksne liv, at disse dage har fået en særlig betydning for dem. For i Ellas barndom var Første Verdenskrig ikke et samtaleemne i hjemmet.

- Det var slet ikke noget, som min far snakkede om. Det kunne han ikke, siger Ella Kjærgaard.

Men i dag ved hun, at faderen har lidt indvendigt på grund af de rædselsfulde oplevelser under krigen.

- Da han begyndte at snakke om det, var det mest de hyggelige soldaterhistorier. Om det frygtelige snakkede han ikke. Det var først op i 1970'erne, at vi begyndte at få noget at vide, fortæller datteren.

Hun erindrer, at hun som pige i 1950'erne var med til en afstemningsfest i Christiansfeld.

- Det var hygge, kaffe og sang. En festlig aften. Andet tog jeg det ikke for. Så selv som stor pige vidste jeg ikke, hvad Første Verdenskrig havde betydet for min far, fortæller Ella Kjærgaard.

Den eneste nulevende

</b>
Faderen Lorenz Gram var naturligvis med i DSK, som Foreningen af Dansksindede Sønderjyder hed i daglig tale. Her var han sammen med kammerater, som havde haft samme frygtelige oplevelser som ham selv. Nu er han den eneste nulevende veteran, der er tilbage.

- I DSK var det kammeratskabet og det sociale, der blev dyrket. Men de sad ikke og snakkede om de dårlige krigsoplevelser, siger Ella Kjærgaard.

I går fik Lorenz Gram som den første lov til at se udstillingen om den forening, som han var aktiv i.

Sidste veteran var hædersgæst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce