Sdr. Otting Skoles formand: - Man får ondt i maven

Henrik Rønnow (th.) holdt et flere timer langt møde den 10. januar om resultaterne af undersøgelser af indeklimaet på Sdr. Skole. Ved siden af ses børn- og ungechef Rasmus Andreassen (tv.) og skoleleder Karsten Rudbeck Jessen. Foto: Jacob Schultz

Sdr. Otting Skoles formand: - Man får ondt i maven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er ikke politisk flertal for, at elever og lærere torsdag blev flyttet over i pavillonerne, siger formanden for børn- og familieudvalget. 14.januar har han møde med borgmesteren.

HADERSLEV: - Jeg er ked af det. Jeg er frustreret, og jeg er nervøs. Man kan få ondt i maven over den usikkerhed om, hvorvidt man sender børn og lærere ind til undervisning i en skole, de måske bliver syge af at være i.

Det siger formanden for bestyrelsen på Sdr. Otting skole, Mathias Christiansen, efter et summarisk pressemøde på skolen. Her kunne børn og ungechef Rasmus Andreassen og udvalgsformand Henrik Rønnow (S) fortælle, at de seneste målinger viser, at værdierne for skimmelsvamp ligger indenfor normalen, efter at et firma i juleferien foretog blandt andet hovedrengøring, luftrensning og behandling med brintoverilte-sprængninger.

Det rent ud sagt forbandede ved situationen er, at der tilsyneladende ikke findes virkelig gode løsninger.
Lars Pedersen, Haderslev Lærerkreds

Alligevel syge

Alligevel har elever og ansatte fortalt, at de lider af de samme symptomer, som de havde, inden den fornyede indsats mod skimmelsvampen blev sat i værk. Nu er embedslægen kaldt til.

Efter pressemødet skabte det undren, at Haderslev Kommune ikke omgående besluttede at flytte elever og lærere over i de i pavilloner, som kommunen har forlænget lejemålet for.

Den undren deler Mathias Christiansen:

- Nu har jeg heller ikke baggrund for at forstå den - jeg skal også være fair - men jeg skal have en rigtig god forklaring for at forstå den.

Ingen flertal

Det kræver et politisk flertal, forklarer Henrik Rønnow:

- Og det er der ikke. Jeg kan ikke sidde alene og træffe sådan en beslutning. Havde man spurgt mig torsdag, havde der ikke været tvivl..

Udvalgsformanden har efter en mailkorrespondance aftalt et møde med borgmester H.P. Geil (V) mandag den 14. januar om situationen:

- Vi kan ikke blive ved at afvente.

Mathias Christiansen oplyser, at tålmodigheden i skolebestyrelsen også er kort.

Formanden for Haderslev Lærerkreds, Lars Pedersen, blandede sig fredag eftermiddag, da han udsendte det ugentlige nyhedsbrev til medlemmerne:

- Det rent ud sagt forbandede ved situationen er, at der tilsyneladende ikke findes virkelig gode løsninger. Jeg har selv foreslået, at man omgående tager pavillonerne i brug igen og på længere sig tænker ny skole.

Sdr. Otting Skoles formand: - Man får ondt i maven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce