Rigtige mandfolk rejser sig fra sofaen

Mandfolk på mountainbike er et tilbud til voksne mænd, som har lyst til at komme op af sofaen. Første gang er den 7. april. Privatfoto

Rigtige mandfolk rejser sig fra sofaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hoptrup Marstrup Idrætsforening er klar med Mandfolk på Mountainbike - et nyt tilbud, der henvender sig til mænd, der vejer en sjat for meget - og har god humor. Start den 7. april.

Marstrup: Er du i ringe form? Vejer du en sjat for meget? Har du humor og kan du fortælle en god røverhistorie? Sådan lancerer Hoptrup Marstrup IF et nyt initiativ, der skal få mandfolk i deres bedste alder op af sofaen og ud på mountainbike-cyklen.

Som det første sted i Sønderjylland tilbyder Hoptrup Marstrup IF nemlig nu Mandfolk på MTB. Søndag den 7. april klokken 10 går det med udgangspunkt fra Marstrup Hallen løs for første gang. I samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, DGI, Nordea Fonden, Trygfonden, Danmarks Cykle Union og Bevæg dig for Livet er den lokale klub klar med et tilbud, der på samme tid skal give mandfolkene frisk luft og motion i et hyggeligt socialt fællesskab.

- Det handler om at komme op af sofaen, ikke nødvendigvis at få sved på panden, siger Carsten Pagh Thomsen, som er instruktør og holdansvarlig for HMIFs cykelafdeling.

Det handler om at komme op af sofaen.
Carsten Pagh Thomsen, HMIF

Alle er velkomne

Klubben har allieret sig med en en gruppe mænd, der bliver instruktører og holdansvarlige på Mandfolk på MTB. På de seks til ti kilometer lange ture i skovene omkring Pamhule, Slivsø, dammen, dyrehaven og andre steder, gælder det ikke om at komme først og være hurtigst, men om at gennemføre:

- Og man må gerne trække, understreger Carsten Pagh Thomsen.

Tilbuddet, som der kun findes cirka 20 af i Danmark, har allerede vakt behørig opmærksomhed. I løbet af halvanden uge meldte 71 sig ind i den lukkede FB-gruppe og viste dermed interesse for det kommende MTB-fællesskab. Andre er også velkomne, lyder det fra Carsten Pagh Thomsen, som fortæller, at der også vil være plads til at drikke en øl efter køreturen.

Hvis man ikke har en mountainbike-cykel, så behøver man ikke fraholde sig fra at melde sig:

- Det er selvfølgelig lidt af en investering, hvis man aldrig har prøvet mountainbike, men i klubben har vi nogle, som vi kan låne ud, siger Carsten Pagh Thomsen.

Alle er velkomne, og man kan tilmelde sig på https:/www.facebook.com/groups/HMIFMandfolk/

Rigtige mandfolk rejser sig fra sofaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce