Rigtige mænd-løb med masser af udfordringer, blå blink, røg og vand

Beredskabsstyrelsen stiller op med røg, vand og blå blink ved Rigtige mændløbet i Haderslev. Pressebillede

Rigtige mænd-løb med masser af udfordringer, blå blink, røg og vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beredskabsstyrelsen Sydjylland indgår i samarbejde med den boligsociale helhedsplan, Hjemegn 6100, om at afvikle årets Rigtige Mænd Løb.

Haderslev: For andet år i træk er "Hjemegn 6100" med i det landsdækkende "Rigtige Mænd Løbet" som lokalt afvikles i Haderslev tirsdag 4. juni kl. 18 på Kløvermarken i Sydbyen bag KFUM Klubhus.

- Vi er glade og stolte over, at Beredskabsstyrelsen Sydjylland i år er samarbejdspartner. Med Beredskabsstyrelsen Sydjylland garanterer vi masser af "drengerøvs-aktivitet" med røg, vand og masser af blink, står der i en pressemeddelelse.

Rigtige Mænd-projektet handler om at motivere sofavante mænd til at dyrke idræt og motion i fællesskab med ligesindede. Der er meget ulighed i sundhed, og mænd halter gevaldigt efter i vores landsdel. Det vil projektet gerne gøre noget ved, men på en sjov, social og anderledes måde, der tiltaler mænd.

- Er du mand nok til at være Redningsspecialist? Hos Beredskabsstyrelsens post er der både mulighed for at være brandmand, kemitekniker og redningsmand for en dag. Kan du slukke branden, stoppe spildet og redde personerne på skadestedet? Kom med kampgejst - det gør vi, lyder det i en pressemeddelelse fra Bredsskabsstyrelsen Sydjylland.

Løbet er for tremandshold. To cykler og en løber. Man følges ad, og man må gerne bytte undervejs.

Der er tale om et stjerneløb på ca. 10 km krydret med fem teamopgaver. Deltagerne bliver udfordret på samarbejde, fysik og holdånd. Alle mænd kan være med, da man selv bestemmer, hvor mange teamopgaver man vil løse.

Det hold, der fuldfører flest teamopgaver - og som har den hurtigste sluttid - vinder løbet lokalt. Og det hele slutter med beredskabsstyrelsens poster, der gør drengerøve til rigtige mænd. Der er garanti for sjov motion på den fedeste måde.

Rigtige mænd-løb med masser af udfordringer, blå blink, røg og vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce