Radikal kandidat vil kæmpe for kasernen: Verden er en anden end for 20 år

Karl Erik Olesen (R): VUC Syd er områdets største uddannelsessted for den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken og skal tales op igen. Arkivfoto: Jacob Schultz

Radikal kandidat vil kæmpe for kasernen: Verden er en anden end for 20 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karl Erik Olesen er klar til at slås for kasernen. Og så skal vi holde op med at tale VUC ned, mener han.

HADERSLEV: Selv om de radikale historisk aldrig har været vilde med krudt og kugler, er der ingen slinger i den retoriske vals hos den radikale folketingskandidat i Haderslev:

Der skal kæmpes for kasernen, hvis det - igen - bliver nødvendigt.

Spørgsmål til kandidaterne
JydskeVestkysten stiller i valgkampen fem spørgsmål til de lokale kandidater til Folketinget:

1) Hvofor skal vælgerne netop stemme på dig?

2) Hvordan vil du sikre, at der er penge nok til offentlige skoler og ældreservice i en fremtid med flere ældre og færre erhvervsaktive?

3) Haderslev Kaserne er altid i spil ved forhandlinger om forsvarsforliget. Mener du, at kasernen skal bevares for enhver pris?

4) Regeringen vil anlægge en ny midtjysk motorvej med tilslutning ved Haderslev. Er den en god idé?

5) VUC Syd har dårlig økonomi. Hvad vil du gøre for at sikre, at der i fremtiden er et uddannelsestilbud til unge voksne?

Mange jobs

- Vi har meget glæde af de mange arbejdspladser, og det kan vi ikke negligere. Det er også mange mennesker, der engagerer sig i lokalsamfundet, og udenrigspolitisk ser verden anderledes ud end for 20 år siden, siger Karl Erik Olesen.

Efter mange års medlemsskab af partiet blev han for nylig valgt som kandidat til Folketinget, men hvorfor skal man stemme lige på ham?

- Egoistisk fordi hvis man vil sikre en stemme for det sydjyske, skal man stemme personligt, lyder det.

Og så vil Karl Erik Olesen gerne være den, der taler med en stemme, der rummer livets erfaring, som han siger.

Teknologiske arbejdspladser

Den demografiske udfordring med flere ældre og færre erhvervsaktive skal set med radikale briller imødegås ved at skaffe nye arbejdspladser herunder især nye teknologisker arbejdspladser. Her peger Karl Erik Olesen på virksomheder som V.Å. Gram, der har det nødvendige potentiale.

- Og så kan det ikke nytte, at vi, som det er sket i de senere år, taler vores største grunduddannelse for voksne, VUC, ned, fastslår Karl Erik Olesen, hvilke bringer ham til emnet VUC Syd med den katastrofale økonomi:

- Vi bliver nødt til at udfordre STUK (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) på, at VUC tales ned. Det kan ikke nytte, at vi ikke udnytter muligheden i denne store institution til uddannelse af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken.

En midtjysk motorvej med tilslutning ved Haderslev er en god idé, mener Karl Erik Olesen, fordi den kan aflaste især motorvejsnettet ved Kolding, Fredericia og Vejle, men den kan ikke stå alene. Als skal bindes sammen med Fyn, for ellers risikerer Slesvig Holsten og dele af Jylland at ende som en blindtarm, når Fehmern-forbindelsen kommer, forudser den radikale folketingskandidat.

Radikal kandidat vil kæmpe for kasernen: Verden er en anden end for 20 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce