Præsident vil forandre: - Vi er ikke en lukket klub

Foto: Lars Fahrendorff

Præsident vil forandre: - Vi er ikke en lukket klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Stenberg er ny formand for Haderslev Rotary Hertug Hans. Han ser det som sin vigtigste opgave at lukke Rotary mere op for flere.

Haderslev: Rotary Hertug Hans (her forkortet HH) består lige nu af 78 medlemmer. Og selv om det ikke lyder af ret mange, så er Rotary HH den største afdeling i Syddanmark, kun overgået af Odenses afdeling. Og der er faktisk vækst i netværket.

Rotary er et globalt erhvervsnetværk, og medlemmerne er ofte medlemmer i kraft af deres tilknytning til - eller tidligere tilknytning - til en lokal arbejdsplads.

Det kan altsammen give indtryk af, at det er en loge. Men de fordomme vil den nye præsident for Rotary HH, Kim Stenberg, gerne af med.

- Vi er ikke en loge. Vi udpeger ikke folk til at være med. Derfor skal vi også mere ud af skyggen og være mere synlige. Og vi vil gerne være flere. Alle kan stort set være med. Vi har alt fra direktører til håndværkere. Vi går ikke op i titler, siger Kim Stenberg.

Han tilføjer, at netværket er igang med en lille kulturrevolution, som har varet de sidste 3-4 år, og som alt i alt gerne skal lukke mere op for nye medlemmer. 70 procent af medlemmerne er fortsat erhvervsaktive, resten pensionerede.

- Vi er i en brydningstid, hvor alle former for sociale medier har ændret vores hverdag, og hvis Rotary vil følge med tiden skal vi nytænke os selv, siger Kim Stenberg.

Derfor vil Rotary HH nu også være til stedet på sociale medier og gøre mere reklame for sin eksistens.

Nye medlemmer
Vil man gerne i kontakt med Haderslev Rotary Hertug Hans sker det nemmest via netværkets hjemmeside, hvor der står kontaktoplysninger. Man behøver ikke kende nogen for at komme i betragtning.I Haderslev er der også en Haderslev Rotary, som ikke må forveksles med Hertug Hans. De to foreninger var engang én og samme, men da netværket blev for stort, delte man sig op i to. I dag er Hertug Hans den største, siger Rotary Hertug Hans.
Foto: Lars Fahrendorff
Foto: Lars Fahrendorff

Hver tirsdag

Konkret betyder et medlemsskab af Rotary HH, at netværkets medlemmer mødes hver tirsdag klokken 17.30 til 19.

- Der kan være virksomhedsbesøg, foredrag eller andre arrangementer, og så har vi noget, vi kalder Ego-branche. Det handler om, at et medlem fortæller om sig selv, om familie, uddannelse, karriere og den situationen i den branche, som medlemmet arbejder i, fortæller Kim Stenberg.

Det er altså en slags live portrætter, og ifølge præsidenten er møderne med de små selvbiografiske indslag altid meget velbesøgte.

Der er altid bordkort ved møderne, så alle lærer hinanden at kende.

- Som tilflytter er det jo en rigtig god mulighed for hurtigt at lære andre at kende. Jeg flyttede selv til Haderslev i 1994, og for mig har det betydet rigtig meget, siger Kim Stenberg.

Foto: Lars Fahrendorff
Foto: Lars Fahrendorff

Leder i Vestas

Selv er den nye præsident i Rotary HH ansat i Vestas som mellemleder. Her har han blandt oplevet krisen i Vestas, hvor 10.000 jobnumre forsvandt, og den efterfølgende optur, som igen har rejst Vestas til verdens største udvikler af vindmøller. Kim Stenberg arbejder i Aarhus, men bruger det meste af sin tid på at rejse rundt til afdelinger i hele verden.

Privat er han gift med Elisabeth Stenberg, der er sygeplejerske på sygehuset i Aabenraa. De to sønner er for længst flyttet hjemmefra, den ene arbejder hos Skat og den anden er under uddannelse.

Foto: Lars Fahrendorff
Foto: Lars Fahrendorff

Præsident vil forandre: - Vi er ikke en lukket klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce