Politikere vil investere 149 millioner i byfornyelse

Det er en masterplan fra 2017, der er udarbejdet for Haderslev Kommune og Provas af arkitektfirmaet BCVA, der ligger til grund for de store planer omkring Jomfrustien. Der er særlig risiko for oversvømmelser i området, der binder den nye bydel på Haderslev Havn sammen med Haderslevs historiske kvarterer. Illustration: BCVA

Politikere vil investere 149 millioner i byfornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimasikringen og byfornyelsen omkring Jomfrustien skal gennemføres i løbet af en fem-årig perioder. Omfang og tidspunkter skal forhandles på plads i løbet af budgetforhandlingerne.

Haderslev: Haderslevs nye, store blågrønne Central Park bliver formentlig hurtigere realiseret end planlagt. Haderslev Byråd besluttede på sit møde i marts, at parken skal etableres, og nu har økonomiudvalget på sit seneste møde besluttet at gennemføre det store byfornyelsesprojekt til sammenlagt 203 millioner offentlige kroner over en fem-årig periode:

- Det er et meget vigtigt signal til private investorer, siger borgmester H. P. Geil (V), der også er formand for Jomfrustiens strategiske styregruppe.

Et parkeringshus til 27 millioner kroner udskydes i første omgang, og da Provas ligeledes lægger 27 millioner kroner, skal Haderslev Kommune investere cirka 149 millioner kroner i projektet, der ud over at klimasikre hele området omkring Jomfrustien skal skabe byfornyelse og binde den nye bydel på Haderslev Havn sammen med Haderslevs gamle historiske kvarterer.

Baggrund
Politikere havde tre scenarier at vælge ud fra:1. Den hurtigste: Et områdefornyelsesprogram og dermed låneadgang. En anlægsperiode på fem år.

2. Mellem: Projektet deles i to områdefornyelsesprogrammer med låneadgang til begge. To anlægsperioder på fem år, der kan overlappes.

3. Den længste: Intet byfornyelsesprogram og dermed ingen låneadgang. Anlægsperiode 15-20 år.

Byfornyelse

Realiseringen af projektet skal ifølge borgmesteren ske ved optagelse af lån via byfornyelseslovgivningens regler om områdefornyelse. Det økonomiske omfang og detaljerne skal forhandles på plads i løbet af de kommende budgetforhandlinger. Borgmesteren understreger samtidig, at Jomfrusti-projektet ikke udsættes på grund af det eksisterende sparekrav på 60 millioner kroner:

- Dette er en investering i fremtiden. Jomfrusti-projektet er det største byfornyelsesprojekt i nyere tid på et enkelt område og kan få afgørende betydning for udviklingen af Haderslev, siger H. P. Geil.

Private investorer

Hovedparten af området omkring Jomfrustien er privat ejet. Kommunen ejer kun området bag den nye biograf og den store parkeringsplads, hvor det er planen, at en del af den store blå-grønne park med mulighed for at opsamle regnvand fra eksempelvis skybrud, skal etableres. Planen er, at der skal opstå nye boligheder, forretninger og kontorer omkring parken. Denne del kræver private investorer.

Det er vigtigt at inddrage private aktører i styregruppen. På økonomiudvalgets møde blev det derfor besluttet at udvide den strategiske styregruppe for at styrke fremdriften i byomdannelsen.

Lokale ejendomsejere, investorer, kulturpersoner og kommende bygherre kan derfor blive udpeget til styregruppen og bidrage til at skabe en hurtigere og mere smidig realisering af projektet:

- Vi sporer allerede nu en interesse, siger H. P. Geil.

Politikere vil investere 149 millioner i byfornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce