Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politianmeldelse på vej mod tidligere direktør

Mange mødte frem til pressemødet i kølvandet på tirsdagens bestyrelsesmøde. Foto: Ulrik Pedersen

Politianmeldelse på vej mod tidligere direktør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VUC Syds bestyrelsesformand, H.P. Geil (V), indkaldte tirsdag til et pressemøde i kølvandet på VUC Syds bestyrelsesmøde. Hans budskab var, at der endnu ikke var noget at fortælle.

HADERSLEV: VUC Syd vil ikke fremlægge de svar, institutionen har sendt på 11 spørgsmål, som Undervisningsministeriet har stillet. Det fremgik af et pressemøde, hvor bestyrelsesformanden, H.P. Geil, indledte med at fortælle, at han ikke vil indvi offentligheden i svarene.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK, der i august stillede spørgsmålene efter en sommer med kritik af pædagogiske dage i udlandet, sponsorater, studieture til Californien og London, indkøb af dyr kunst, ansættelse af direktørens søn, ansættelse af vicedirektørens datter og ansættelse af bestyrelsesformandens hustru, køb af Apple-ure samt fejlkonteringer.

Det fremgik af et pressemøde på Folkehjem i Aabenraa, hvor bestyrelsen kort forinden havde være samlet for at gennemgå svarene. Det skete i samråd med en advokat. Bestyrelsen betragter svarene til STUK som et arbejdspapir, som man ikke kan kræve aktindsigt i, fordi bestyrelsen ikke har skrevet papirerne færdigt, og at styrelsen ikke har fået besvarelserne endnu.

Derimod fortalte H.P. Geil, at bestyrelsen forinden havde givet ham sin fulde tillid, at bestyrelsen fortsat er fuldtallig, og at der ikke bliver indgivet en politianmeldelse mod den fratrådte direktør Hans Jørgen Hansen.

Denne havde ikke orienteret bestyrelsen om sine forretningsmæssige forbindelser med en entreprenør, der havde en byggeopgave på VUC Syd.

- Den orientering fik vi ikke, og det er en loyalitetsforpligtelse, der ikke er opfyldt, men der er ikke sket noget kriminelt, fastslog H.P. Geil.

VUC Syd hyrer kommunikationschef for at undgå nye kriser
Sagen kort
Sagen om VUC Syd begyndte i juni måned og blev indledt med en historie om en dyr studietur til USA for bestyrelsen og den øverste ledelse. To dage senere valgte den daværende direktør, Hans Jørgen Hansen, at fratræde sin stilling.Historien om studieturen blev fulgt op af historien om sponsorater til den lokale golfklub og cykelklub samt SønderjyskE.

Derpå fulgte historien om nære familiemedlemmers ansættelse og en historie om, at rigsrevisionen tidligere havde rejst kritik af VUC's rejseaktivitet.

Få uger senere kom historien om direktørens kontor, der var blevet indrettet for 225.000 kroner. I august blev der sat spørgsmåltegn ved det faktum, at Hans Jørgen Hansen har et selskab sammen med Søren Lerskov Rasmussen, der er direktør i entreprenørselskabet Bo Michelsen ApS, et selskab, der har bygget flere VUC Syds bygninger.

 

 

Politianmeldelse kommer

Svend Brandt, medlem af Haderslev Kommunes byråd for Enhedslisten, er lodret uenig med H.P. Geil.

- Jeg er rystet over bestyrelsen, og jeg tror simpelthen ikke, at den har forstået sin opgave. Det her er altså ikke bestyrelsen for folkeskolen Hammelev/Sct. Severin Skole, hvor der sidder en forvaltning, der har ansvaret for regnskaberne, og man mere er bagland. Med denne konstruktion med selvejende institutioner, så er det altså bestyrelsens ansvar at sikre, at der ikke sker uregelmæssigheder, og når bestyrelsen ikke lever op til det ansvar, og det er tydeligt, at den ikke har det, så har den ikke forstået, hvad dens opgave er.

- Du har tidligere sagt, at såfremt bestyrelsen eller formanden H.P. Geil ikke politianmelder den tidligere direktør, så vil du gøre det, gør du så det?

- Jeg kan ikke se, der er sket noget i dag, der ændrer ved den situation, så ja, det gør jeg i slutningen af denne måned, hvis ingen andre har gjort det, siger Svend Brandt.

Under pressemødet var fraværs- og fuldførelsesprocenter et længere tema. I den forbindelse lagde H.P. Geil heller ikke skjul på, at han har fuld tillid til den daglige ledelse på VUC Syd. På spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsesformanden følte sig overbevist om, at indberetning og fravær blandt de studerende så var korrekt indberettet, blev der sagt ja.