Pisserenden genopstår i midtbyen

Denne del af Brøndstræde har officielt skiftet navn til Renden. Foto: Larz Grabau

Pisserenden genopstår i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brøndstræde bliver "delt" i tre og får nye navne; blandt andet Renden. Det hed den også den gang gaderne flød med ekskrementer og urin fra dyrehold.

HADERSLEV: Der var en gang, hvor der blev holdt for eksempel kvæg midt inde i byerne. Deres efterladenskaber flød så ud i gaderne. Larsbjørnsstræde i København bliver for eksempel stadig kaldt Pisserenden af den grund.

Men sådan en var der også i Haderslev. Fra cirka år 1700 til 1911 hed den sydligste del af Brøndstræde simpelthen Renden. Det gør den nu igen. Udvalget for teknik og miljø har besluttet, at den nordlige og den sydlige del af Brøndstræde skal skifte navn, for de tre adskilte vejstykker kan være svære at søge frem via gps og kort. Det er en ulempe for redningskøretøjer.

Det er Haderslev Historiske Arkiv, der har gravet det gamle navn frem.

- Det lille stykke er jo p-plads og gennemkørsel. Historisk giver det mening at kalde det Renden, og den har faktisk også fungeret, som det vi vil kalde en pisserende til midten af 1800-tallet. Vand og alt muligt andet skyllede den vej ned til Storegade fra Vestergade og endnu højere oppe, forklarer arkivets leder Bent Rønne.

Den har faktisk også fungeret, som det vi vil kalde en pisserende til midten af 1800-tallet.
Bent Rønne
Den midterste del af Brøndstræde beholder sit navn. Foto: Larz Grabau
Den midterste del af Brøndstræde beholder sit navn. Foto: Larz Grabau

Uhumskt

Pisserenden var dog et problem.

- Omkring 1860 begyndte man at overveje det der med at have dyrehold inde i byen, og bare lukke tingene ud på gaden, hvor de så løb ned ad gaderne. I 1850'erne havde vi en koleraepidemi. Det gjorde, at man begyndte at sørge for, at hygiejnen i byerne blev bedre, for det rendte jo ned i vandbrøndene.

Der er ingen beboelse i Renden i dag. Så der er ikke nogen, der får adresse på Renden. Der var to andre forslag til navngivning; Smutvejen og Sygehusstræde. De nye vejskilte sættes op i uge 51.

Det er planen at den nordligste del af Brøndstræde skal skifte navn til Terkelsgade, der så vil få en form som et omvendt y. Men det skal først i høring. Brøndstræde er i dag to blinde veje adskilt af den nedlagte jernbane og en bygning.

- Der ligger jo en garage, så man kan ikke forbinde den nordlige del med den sydlige.

Den midterste del af Brøndstræde skifter ikke navn.

Pisserenden var tidligere også navnet på den rende i gulvet på offentlige herretoiletter og drengenes skoletoiletter. Den kunne man så bogstavelig talt stå og pisse ned i. Måske findes de stadig enkelte steder.

Her begynder den nordligste del af Renden. Foto: Larz Grabau
Her begynder den nordligste del af Renden. Foto: Larz Grabau
Skiltene skiftes ud i uge 51. Foto: Larz Grabau
Skiltene skiftes ud i uge 51. Foto: Larz Grabau
Den sydlige indgang til Renden fra Storegade. Foto: Larz Grabau
Den sydlige indgang til Renden fra Storegade. Foto: Larz Grabau

Pisserenden genopstår i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce