Piratbesøg giver første fingerpeg om egen styrke

SønderjyskE skal tirsdag aften forsøge at følge op på den gode sæsonstart, når mestrene fra Aalborg Pirates kommer på besøg. Arkivfoto: Niels Husted

Piratbesøg giver første fingerpeg om egen styrke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det vækker minder om store tider, når Mario Simioni og Patrick Galbraith tirsdag aften officielt får hjemmebanecomeback for SønderjyskE. Ingen af dem får dog tid til at skøjte rundt med tanker om fortid, når mestrene fra Aalborg Pirates kommer på besøg.

Optakt: Det var med Patrick Galbraith på mål og Mario Simioni på trænerbænken, da SønderjyskE i sæsonen 2008-2009 kunne tage sit andet danske mesterskab med en samlet 4-2-sejr i finaleserien over Herning Blue Fox.

Efter guldsæsonen skiftede Patrick Galbraith til svensk ishockey, mens Mario Simioni forlod klubben efter yderligere to danske mesterskaber i sommeren 2013.

Nu er de begge tilbage. Og SønderjyskE sprudler igen. Tilfældigt?

I hvert fald blev en forrygende sæsonoptakt med fem sejre i lige så mange kampe mod stærke modstandere fulgt op af en 3-1-sejr på udebane i sæsonåbningen mod Rødovre. I SønderjyskE-lejren bevarer man dog benene solidt plantet i jorden.

- Internt i truppen føler vi ikke, at vi har ramt vores niveau endnu. Vi ved, at alle kampene lige så godt kunne have tippet den anden vej udover kampen i Esbjerg (SønderjyskE vandt 6-1, red.). Så vi går ikke sådan og tænker over, at vi har vundet alle kampe, siger Patrick Galbraith.

Optakt
  • Ishockey, metalligaen
  • Tirsdag klokken 19.00: SønderjyskE - Aalborg Pirates
  • JV tipper: 3-2

Modstander af højeste kaliber

Hvis SønderjyskE har haft en stærk start på sæsonen, har tirsdagens modstander fra Aalborg Pirates dog haft en endnu stærkere. Det nordjyske mesterhold deltager i Champions Hockey League og har derfor allerede spillet fem kampe i sæsonen. Her er det blandt andet blevet til en overtidssejr og et overtidsnederlag mod stærke østrigske og schweiziske hold, og fredag blev Odense Bulldogs sendt hjem med et 1-5-nederlag i Aalborg.

- Vi må forvente, at Aalborg er den stærkeste modstander indtil nu i sæsonen. De kommer med selvtillid og er et godt sammenspillet hold, siger Patrick Galbraith.

Selvom respekten er stor, tror Patrick Galbraith dog godt, at SønderjyskE kan tvinge piraterne til at gå planken ud og sende dem hjem til Nordjylland uden point i en kamp, hvor egen styrke for første gang testes.

- Vi har en stor kapacitet i truppen. Vores træningsniveau er højt, og der bliver gået til den. Vi skal mærke, hvor vi står, og når vi har mødt alle hold, har vi nok et bedre indtryk. Men vi stræber selvfølgelig efter at være en del af toppen.

Trods sæsonens tidlige stadie er vi efter kampen muligvis et fingerpeg nærmere holdets styrke. Men også kun et fingerpeg.

Piratbesøg giver første fingerpeg om egen styrke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce