Pins'Mærken i Gram løb rundt

Trods det knapt så gunstige vejr, så tegner årets omsætning til at blive ok. Foto: Ludvig Dittmann

Pins'Mærken i Gram løb rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden er fortrøstningsfuld, når det gælder økonomien. Gram og Vojens bytter frivillige.

Gram: Årets Pins'Mærken i Gram er netop overstået, og formand Johannes Gjesing er både træt og lettet.

- Det er vist ikke nogen hemmelighed, at lige nu er jeg glad for, at der er et år til pinse. Det tager rigtig mange timer at arrangere en byfest på fem dage, og rigtig mange mennesker lægger både tid og kræfter i det. Men det har været resultatet værd, for det er gået rigtig godt. Så jeg er glad, træt og lettet, konstaterer formanden.

Han fortæller, at pinsen arrangeres af et udvalg, der er nedsat af fodboldklubben, brandværnet, spejderne og gymnastikforeningen, og det er også dem, der skal dele overskuddet fra byfesten.

- Det er fantastisk, at vi i en by som Gram har en så stor byfest og mærken. Der er også mange mennesker, der er i gang - lige fra kagebagere til parkeringsvagter - det er egentlig utroligt, at det fungerer. Men det gør det, fortæller han.

I Gram nedsatte man for år tilbage et særligt udvalg, der netop skulle sørge for at have kontakten til de frivillige. Det kan dog være svært at finde frivillige nok. I Gram har man dog fundet en løsning.

Høtten i Vojens og Pins'Mærken har indgået et frugtbart samarbejde, hvor der udveksles ideer - og så tager man vagter til hinandens byfester.

Selvom telte og tivoli er væk, er arbejdet ikke slut. Der er stadig en del papirarbejde, regninger, der skal betales, og ting, der skal leveres tilbage.

- Og så skal vi jo til at finde ud af, om vi går i plus eller minus. Men jeg er nu meget fortrøstningsfuld, siger Johannes Gjesing.

Pins'Mærken i Gram løb rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce