Özlem Cekic: - Jeg har også været racist

Özlem Cekic og Georg Metz diskuterede Luther med biskop Elo Westergaard som ordstyrer. Foto: Jacob Schultz

Özlem Cekic: - Jeg har også været racist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Özlem Cekic og Georg Metz tog fat på reformatoren Luthers dunkle sider under folkemødet i Haderslev. Han dyrkede rendyrket jødehad, mente Georg Metz. Özlem Cekic besøgte den jødiske synagoge i København efter drabet på Dan Utzon.

- Jeg har også været racist.

Det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic lagde ikke fingrene imellem, da hun sammen med journalist og forfatter Georg Metz tog livtag med de mere dunkle sider hos reformatoren Martin Luther under folkemødet i Haderslev i anledning af markeringen af 500-året for reformationens indførsel.

Mørke sider, der ikke skal fejes væk, som ordstyreren under paneldebatten, biskop Elo Westergaard, sagde. Temaet var Luthers forhold til muslimer og især jøder, og hvordan vi i dag stadig har behov for at dæmonisere forskellige grupper.

De to debattører havde delt emnerne imellem sig. Georg Metz, der kunne fortælle forsamlingen, at hans efternavn er en rabbinsk  titel, hudflettede den historiske person Martin Luther. Reformatoren udviklede sig ikke blot til antisemit, men dyrkede decideret had til jøder - ja et had mod alt afvigende.

Endelig satte han fingeren på Luthers meget omtalte opdeling af magten mellem det verdslige og det religiøse regimente:

- Kirken er da i den grad fedtet ind i staten, mente Metz, der selv "er uden gudstro".

 

Og nogle begyndte at brokke sig og sige: Det er for galt, at vi skal kalde dig perkersvin før, du komme ud og drikker dialogkaffe med os.
Özlem Cekic
Travl pinse i Haderslev
Reformationsmarkeringen har præget Haderslev fra fredag den 2. juni, hvor der blev holdt stort folkemøde i et telt på byens centrale plads, Gravene.I pinsen er der også Hertug Hans Festival med en historisk landsby i Damparken, byens store parkanlæg.

Lørdag den 3. juni ligger reformationsmarkeringen stille.

Den historiske landsby har åbent fra 10 til 18.

Klokken 11 begynder et historisk optog gennem byen.

Søndag den 4. juni er der festgudstjeneste i Haderslev Domkirke fra klokken 14.

Forinden er der en procession gennem byen med biskopper fra Norden, Tyskland og England.

Den er kun for indbudte gæster og transmitteres af DR.

I et stort telt på Gravene kan deltagere følge gudstjenesten på en storskærm.

Søndag den 4. juni er den historiske landsby åben fra klokken 10 til 18.

Se mere på www.hertughansfest.dk og www.haderslevstift.dk

- Perkersvin

Özlem Cekic fortalte om sin vej fra barndommens had til jøder, fordi hun på tv havde set, hvordan palæstinensiske børn blev dræbt under Israel-Palæstina-konflikten. Og frem til den dag hun gik ind i den jødiske synagoge i København efter drabet på Dan Utzon.

- Jeg følte mig skyldig, fordi drabsmanden var muslim, men så kom Dan Utzson far og mor hen og gav mig et kram og sagde: Godt, du kom.

Özlem Cekic arbejder i dag med brobygning. Et arbejde hun begyndte på efter at have modtaget hademails. For eksempel efter at hun havde været på Folketingets talerstol. Så modtog hun ofte mails, hvor hun blev kaldt terrorist og perker.

Özlem Cekic indledte sin turné med dialogkaffe, hvor hun opsøgte de mennesker, der sendte de hadefulde mails.

- Og nogle begyndte at brokke sig og sige: Det er for galt, at vi skal kalde dig perkersvin før, du kommer ud og drikker dialogkaffe med os, sagde Özlem Cekic under en del latter, og understregede nødvendigheden af at stille op over for dem, man er uenig med:

- Ligesom Luther, der gik op imod strømmen.

Özlem Cekic: - Jeg har også været racist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce