Orla sagde farvel, og Palle sagde goddag

Fra venstre Willy Feddersen og butikkernes nye formand Palle Løgstrup og Gert Helenius ved receptionen, hvor rundstykker og kaffe blev indtaget stående omkring bordet i baggrunden. Foto: Dorthe Rasmussen

Orla sagde farvel, og Palle sagde goddag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag var der farvel og velkommen-reception for den afgående og nye formand for Haderslev Butikker.

HADERSLEV: Orla og Palle er ikke alene i verden.

Der var fyldt med gæster omkring bordet, da der tirsdag morgen blev budt på rundstykker og kaffe ved en uformel reception hos Haderslev Erhvervsråd på Jomfrustien.

Efter 18 år i Haderslev Butikkers bestyrelse - heraf de sidste otte år som formand takkede den 70-årige Orla Bryld Mortensen af på generalforsamlingen tirsdag den 12. marts.

Nu hedder butikkernes formand Palle Løgstrup, og han er til daglig varehuschef for Føtex i Haderslev.

I anledning af formandskiftet var var Haderslev Butikkers medlemmer og samarbejdspartnere indbudt til reception.

- Jeg har kun fået positive tilkendegivelser på, at jeg er blevet formand. Jeg kan sagntes skille kasketterne af. Det, det handler om for Haderslev Butikker er, at vi står sammen, konstaterede den 47-årige Palle Løgstrup, som ligesom sin forgænger på posten er udstyret med en medfødt optimisme og en god portion humoristisk sans.

Det fik receptions-gæsterne et eksempel på, da butikkernes koordinator Christian Schulz indledningsvis annoncerede, at Palle Løgstrup havde planlagt en 45 minutter lang tale.

Heldigvis var det kun for sjov.

Erhvervsdirektør Gert Helenius holdt en lille peptalk for den afgående formand Orla, som han kaldte "En af vores helte".

- Du er én af dem, der er aktive med hjerte og vilje i vores kommune. Vi to som personer er meget ens. Jeg er måske lidt mere vidtløftig end dig, men når det handler om, hvordan vi skal få turisme og handel til at hænge sammen - så er vi meget enige om tingene, sagde Gert Helenius.

Også Orla selv holdt en lille takketale, hvor han talte rent ud af posen.

- Jeg elsker jo Haderslev - det er ingen hemmelighed!

Han har brændt for arbejdet i Haderslev Butikker, men nu synes han, at der skal friske kræfter til.

- Man kan jo ikke være mere tryg end ved at overlade stafetten til dig, Palle, sagde han.

Som afskedsgave fik Orla blandt andet en billet til Kløften Festival.

- Så kan jeg også komme til festival i år, sagde han og grinede.

Også den 47 årige Palle Løgstrup kender byens liv indefra, da han er opvokset i Haderslev.

Han har i mere end 25 år arbejdet for Dansk Supermarked og bor i dag i Ribe med sin kone og børn.

I april 2018 kom han tilbage til Haderslev for at arbejde som Føtex-varehuschef. Nu vil han så også arbejde for Haderslev Butikker, og ét af hans mål er, at foreningen skal have nogle flere medlemmer.

Tak for kaffe! Orla Bryld Mortensen hilser på Alex Bødiker, som for nyligt er gået på pension som underviser på handelsskolen.  Men han har stadig mange jern i ilden, både som radiovært og entertainer. Heller ikke Orla har tænkt sig at foredrive tiden på sofaen, fastslog han.  Foto: Dorthe Rasmussen

Birthe Thrane, tidligere indehaver af tøjbutikken Thrane, brænder ligesom Orla for Haderslev og byens udvikling. De seneste år har Birthe udført frivilligt arbejde for Haderslev Butikker, hvor hun er rykket ud og shinet tomme butikslokaler op. Foto: Dorthe Rasmussen

Orla så lidt overrasket ud, da Christian Schulz gav ham en billet til Kløften Festival.  Foto: Dorthe Rasmussen
Orla så lidt overrasket ud, da Christian Schulz gav ham en billet til Kløften Festival. Foto: Dorthe Rasmussen
Fra venstre Christian Schulz er udstyret med et godt snakketøj, men det er ingenting mod den nye formand, som ifølge Christian havde planlagt en 45 minutter lang tale. I baggrunden butikkernes faste vagtmand Kim Jensen, tidligere HAB-formand Ole Aaris og Orla Bryld Mortensen. Foto: Dorthe Rasmussen

Alex Bødiker er blevet radiovært på det genopstandne radiokanal Radio Haderslev, hvor han i programmet Alex's Corner interviewer kendte haderslevere. Blandt andre har han interviewet Ole Aaris. Foto: Dorthe Rasmussen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce