Offer frygter varige mén efter brutal vold

Normalt bruger man en donkraft til at hæve biler og lignede. Men den kan altså også bruges som et kraftigt slagvåben. Arkivfoto.

Offer frygter varige mén efter brutal vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 26-årig mand fra Haderslev har fået tre måneders ubetinget fængsel for brutal vold mod en 34-årig mand

Haderslev: En 26-årig mand fra Haderslev var tydelig tilfreds med, at han fik tre måneders ubetinget fængsel for rå og brutal vold mod en 34-årig mand. Om den 26-årige havde regnet med en hårdere dom står hen i det uvisse. I hvert fald accepterede han prompte dommen. Han skulle hverken ud på gangen og snakke med sin forsvarer eller have betænkningstid.

Den alvorlige sag går tilbage til den 30. marts i år, hvor det banker på døren til den 34-åriges lejlighed i en etageejendom i Haderslev.

- Jeg bliver opsøgt af en mand et par dage forinden, fordi manden og en af hans brødre tror, at jeg har noget i lejligheden, som de kan bruge, fortæller den 34-årige til JydskeVestkysten.

Han fortæller videre, at han bliver frarøvet en halskæde og en ring. Den 30. marts får han så igen besøg, og efter den 34-åriges vurdering tror han, at overfaldsmanden havde regnet med, at røveriet var blev anmeldt til politiet. Det var det ikke, og det er den 26-årige heller ikke blevet dømt for. Det har anklagemyndigheden ikke kunnet bevise.

Det var en parasolfod med jernpigge
34-årig mand om det han blev slået med

Trods det, at der ikke var indgivet en anmeldelse for røveri, blev den 34-årige maltrakteret med flere slag fra en donkraft, som er betegnelsen i anklageskriftet.

- Det var en parasolfod med jernpigge, fortæller den 34-årige og viser JydskeVestkystens udsendte et langt ar på den ene arm.

Han blev også slået i hovedet med parasolfoden, og på Aabenraa Sygehus kunne lægerne konstatere, at han havde pådraget sig kraniebrud og muligheden for varige mén er til stede i form af en mindre hjerneskade.

Den 26-årige erkendte delvis den alvorlige voldsbatalje og en række andre kriminelle forhold lige fra overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, våbenloven, knivloven, fyrværkeriloven og en række overtrædelser af færdselsloven. Det betyder, at han er frakendt retten til at køre motorkøretøj i 10 år. Han blev frifundet for et indbrudsforsøg, som han nægtede.

Offer frygter varige mén efter brutal vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce