Ny butik blomstrer i tidligere restaurant

Gitte Breum åbner fredag den 1. marts Butik Ajour på hjørnet af Nørregade og Gåskærgade. Her vil hun sælge blomster, brugskunst og specialiteter. Foto: Stine Hygum

Ny butik blomstrer i tidligere restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag den 1. marts åbner Gitte Breum "Butik Ajour" på hjørnet af Gåskærgade og Nørregade.

HADERSLEV: Der står allerede "Glæd dig" på døren ind til den tidligere restaurant på hjørnet af Gåskærgade og Nørregade.

Det, man skal glæde sig til, er, at Butik Ajour åbner fredag den 1. marts.

Indehaveren er den 42-årige blomsterdekoratør Gitte Breum:

- Vi skal have blomster, brugskunst og specialiteter i alle prisklasser, siger Gitte Breum.

En glæde

Gitte Breum kommer til at være i butikken sammen med to ansatte.

Oprindeligt er hun bankuddannet, men skiftet til blomster har været godt:

- Det at arbejde med blomster - farverne og duftene. Det giver glæde, slår Gitte Breum fast.

I butikken, som er ved at blive gjort klar til brug, er der et rum, hvor hun sammen med sine ansatte skal binde buketterne - og hun har også fået lavet et kølerum til de afskårne blomster.

- Det bliver både med buketter og planter til inde og ude, siger Gitte Breum.

Hun har også været i gang med at udvælge specialiteterne til sin nye butik samt finde de helt rigtige leverandører af brugskunst.

Beliggenhed

Gitte Breum har gået med planer om at åbne sin egen butik i de seneste to - tre år.

- Så var det bare med at finde den helt rigtige placering, siger Gitte Breum.

Det mener hun, at hun har fundet i den tidligere restaurant, hvor hun har to store vinduer ud til Gåskærgade og to ud til Nørregade, hvor der dagligt kommer rigtig mange mennesker forbi:

- Vi har parkeringspladser lige ved døren og så er vi stadig rigtig tæt på gågaden, siger Gitte Breum, der afslører at butikkens åbningstider kommer til at følge resten af byens.

- Og så vil vi selvfølgelig have ekstra åbent i forbindelse med Mors dag og jul og så videre, siger blomsterdekoratøren.

Ny butik blomstrer i tidligere restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce