Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Noahs mor om redningsaktion: Alt var kaos

Noah Ry blev kun halvandet år gammel. Hans gravsten står på kirkegården i Sommersted. Foto: Jacob Schultz

Noahs mor om redningsaktion: Alt var kaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moderen til den 18 måneder gamle Noah, der tilsyneladende døde efter massiv vold, tog torsdag plads i vidneskranken og afgav en til tider følelsesladet forklaring. Først til anklageren, derpå til forsvareren i sagen om sønnens død.

SØNDERBORG: Et år med sorg, sætter sine spor. Da den 28-årige mor til Noah Ry på halvandet år, som døde for et år siden efter tilsyneladende at have været udsat for massiv vold, kom ind i retten, var det en ganske anden kvinde end hende, der bar den lille dreng til sin grav for knapt et år siden.

Kvinden, JR, var blevet meget tynd, og ansigtet markeret. Hun kiggede ned i gulvet eller alle andre steder hen, end på den 31-årige mand, der sad til højre for hende sammen med sin forsvarsadvokat.

Dommer Kristin Bergh sagde til Noahs mor, at hun og de øvrige dommere var klar over, at de næste timer ville blive hårde for hende, men at det var nødvendigt. Og det blev de, ikke mindst, da anklageren afspillede en samtale mellem en dybt fortvivlet JR og hendes mor.

Den unge kvinde forklarede derpå i korte træk om hendes og tiltaltes JH's samliv. Hun oplevede det for det meste som ok, men medgav, at parret havde både gode og mindre gode dage. og en række sms'ere mellem de to, som blev læst højt, afslørede, at det ind i mellem kneb med tilliden og den gode tone.

Anklageren borede først i omstændighederne omkring de forhold for vold, som den 31-årige var tiltalt for. Vold, der fandt sted forud for den skæbnesvangre episode, der tilsyneladende kostede hendes søn livet. I den gennemgang kom det frem, at moderen ikke havde nogen mistanke til JH.

Hun fortalte roligt, men med lav stemme, om en episode, hvor Noah efter sigende var kommet til skade i en højstol. Lige så om et tilfælde, hvor Noah havde fået en blødning ved endetarmen. Begge gange havde hun været ved læge med den lille dreng, og af lægernes notater fremgik der ingen mistanker. Hverken fra hende eller lægerne selv.

De medførte dog interesse fra Haderslev Kommunes familieafdeling, som hun havde flere møder med.

JV i retten - Noah-sagen minut for minut
Det er JH tiltalt for
straffelovens paragraf 244 - vold i tre tilfælde, to gange mod den halvandet år gamle dreng og et tilfælde mod sin egen søn.straffelovens §246 jf. §245, stk. 1. - legemsangreb af særlig rå og brutal eller farlig karakter med døden til følge således, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder.Straffelovens §191, stk. 2 jf. stk. 1. jf. lov om euforiserende stoffer.Samt lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1., jf. 1. stk. 3 og § 2, stk. 4 jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1. jf. § 2 og § 3 jf. liste A og liste B, nr. 16.

"Kan ikke få liv i ham"

Men da Noahs mor skulle fortælle om den dag, Noah døde, skælvede stemmen, og gråden trængte sig på.

Hun mindedes, at hun løftede sønnen ud af sengen, og at han føltes helt slap og bleg. Hun løb derpå ned ad trappen og ud til JH, der var udenfor sammen med en kammerat, R.

- Jeg kan ikke få liv i ham, havde hun sagt til JH.

Hun gav Noah til JH, mens hun selv ringede 112, hvor en sygeplejerske gav hende instruktioner i at give hjertemassage. Kort efter blev hun afløst af frivillige nødbehandlere fra Sommersted Brandværn, som siden blev assisteret af ambulancen.

JH forklarede, at han forsøgte at lytte efter puls, da han stod med drengen i armene og bad sin ven lytte efter, fordi han var i tvivl om, hvorvidt det var han egen puls, han kunne høre. Dette kunne moderen dog ikke erindre.

Uenige om tidsforløb

Redderne arbejdede med den lille dreng på gulvet i entréen, mens moderen, JH og den tredje beboer i huset, Jens Olsen, blev gennet udenfor, hvor de ventede. Både anklager og forsvarer lagde mange kræfter i at finde ud af, hvor husets beboere havde været i timerne forinden.

Og her var sagens to hovedpersoner, moderen og JH, uenige.

Mens han sagde, han havde været udenfor det meste af eftermiddagen, også da hun kørte ned for at hente Noahs storesøster i børnehaven og derfor havde bedt hende bede husets tredje beboer om at lytte efter Noah, der lå og sov til middag, sagde hun, at han havde siddet i stuen. Både da hun kørte og da hun kom hjem.

Men den mandag eftermiddag/aften mistænkte hun ham ikke for noget. Hun var sikker på, at Noah var død efter sygdom. Og det kom frem i retten, at hun var angst for sygdom og frygtede, at enten hun selv eller børnene skulle dø af sygdom.

Den dybeste fortvivlelse

Efter et par timer vælger redderne at flyve Noah til Rigshospitalet, familien følger efter i en bil. JH bliver tilbage, han siger, han vil vente og køre med sin far. I først omgang tror han, at de flyver Noah til Skejby, og så til Odense, men til sidst viser det sig at være København. Det giver økonomiske udfordringer, da han kun har 200 kroner og ingen penge til brobizz.

På vej til København ser JR på Facebook, at der er stor nysgerrighed omkring redningsaktionen, og hun skriver en opdatering. Kort efter ringer Noahs biologiske far, som er nået frem til Rigshospitalet, og fortæller, at Noah er død. Moderen og hendes familie fortsætter, og JR ser Noah, på 87 centimer og 10,5 kilo, der nu er død. Man løfter dynen af drengen, men JR trækker den hurtigt på igen

- Han havde så mange blå mærker og et mærke om storetåen som en død, siger JR.

Om natten kører familien hjem, og JR rykker over til sin mor, da hun ikke kan være i huset i Sommersted.

Tre dage senere krakelerede det hele. Noahs mor hentes til afhøring hos politiet, og erfarer, at Noahs død var langt fra naturlig. Det gør hende dybt ulykkelig, og i retten afspilles en optagelse af en samtale mellem JR og hendes mor. En optagelse der afslører den dybeste fortvivlelse.

I den følgende tid begynder JR at tænke efter, og i retten siger hun:

- Så må det jo være JH, men jeg kan ikke sige, jeg nogensinde har set ham være voldelig.