Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Musiker: - Kløften er ligeså god som Roskilde


Musiker: - Kløften er ligeså god som Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bandet Mawic spiller på Kløften Contest lørdag aften. Gruppen håber, at det resulterer i, at de kan åbne Teltscenen på Kløften Festival i år. Men mest af alt glæder de sig til at komme ud at spille.

HADERSLEV: Det handler ikke om genrer, men om at have en god melodi.

Det mener Martin Wichmann, som er forsanger i bandet Mawic, der spiller på Kløften Contest lørdag aften. Her konkurrer bandet om at få lov til at spille på Kløften Festival. Selvom bandmedlemmerne bor i Odense, hvor bandet også blev dannet, er to af medlemmerne fra Haderslev Kommune. Udover forsangeren, er guitarist Thomas Christensen også fra kommunen. Og til trods for at forsangeren nu bor Odense, så længes han stadig efter hjembyen i en sådan grad, at han håber, bandet kan få lov til at spille på Kløften Festival 2017.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den festival, jeg helst vil spille på, er Kløften Festival, og sådan tror jeg også Thomas har det. Og selvom Orange Scene på Roskilde Festival også er en scene man vil krydse af listen, ville jeg lige så gerne spille på den ene som den anden, hvis jeg blev tilbudt det lige nu, fortæller Martin Wichmann.

Det kun to år gamle band har tidligere fået anerkendelse, da P3 anbefalede dem.

Kløften får storskærm og virtual reality, men det kniber med billetsalget

Konkurrence er ligegyldigt

Kløften Contest foregår ved at bands selv tilmelder sig konkurrencen, og en jury udvælger de ti bedste, som skal dyste om en sceneplads på festivalen i år. Men det er ikke konkurrencen, der driver forsangeren til at spiller på Kløften Contest. Det er noget så simpelt som lysten til at spille musik.

- Min holdning til det her er sådan set; Lad os nu konkurrer i sport. Når nogen løber en 100-meter, så kan man se, hvem der kommer først. Når det er musik, så kan man ikke bare spille og finde ud af, hvem der er bedst. Men for os handler det ikke om konkurrencen, men om at få lov til at komme ud at spille, mener Martin Wichmann.

Bandet har i 2016 udgivet tre singler og de forventer, at der kommer endnu et udspil i løbet af foråret 2017.