Mulighed for to skoler vækker behersket interesse i Vojens


Mulighed for to skoler vækker behersket interesse i Vojens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bestyrelsen for Lagoniskolen i Vojens har endnu ikke besluttet, om den ønsker en opsplitning af fællesskolen, så hver afdeling bliver selvstændig med hver sin leder.

VOJENS: Skolebestyrelsen på Lagoniskolen i Vojens holder et ekstraordinært møde om 14 dage for at drøfte, hvad den egentlig mener om muligheden for at opdele Lagoniskolen og få en leder til hver skole. På Sønder Otting Skole i Haderslev har man taget skridtet i forbindelse med indeklimaproblemerne på den ene matrikel og bygning af en ny skole. På Lagoniskolen er muligheden opstået i og med, at skolen pt. står uden leder.

-Vi har behov for at få en seriøs drøftelse, inden vi sender vores høringssvar afsted, siger Randi Jensen, der er formand for skolebestyrelsen. Hun lægger ikke skjul på, at det ikke er en idé, der er groet i deres baghave, men en mulighed, der er blevet dem forelagt fra rådhuset.

- Vi skal have ordentlig tid til at sætte os ind i det, diskutere fordele og ulemper ved henholdsvis en eller to skoler, fordi det er der ved begge løsninger, og det gælder om at finde den bedste løsning for elever og personale, siger Randi Jensen.

Ros til ledelsen

Lagoniskolen står lige nu uden skoleleder, idet Thomas Kjær Nielsen er flyttet til et nyt job på Fyn, hvor hans familie også boede. Indtil der ansættes en ny skoleleder, er afdelingsleder Anette Staub udpeget som konstitueret leder. Derudover mangler skolen en afdelingsleder, da en af de andre afdelingsledere har fået nyt job på en af kommunens andre skoler. Ledelsen på Lagoniskolen tæller derfor kun tre ledere, men dem har skolebestyrelsesformanden kun ros til overs for:

-De gør en rigtig flot indsats, på trods af at de er tre i stedet for fem, siger Randi Jensen.

Hvornår der ansættes en ny skoleleder er endnu uvist:

-Den stilling opslåes først, når man ved hvilken struktur der gælder. Det er lidt svært at søge efter en ny leder, når man endnu ikke ved, om der skal bruges en eller to ledere, lyder det fra Randi Jensen.

Mulighed for to skoler vækker behersket interesse i Vojens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce