Mød Mojn-hvalen fra Gram

Blandt de nulevende næbhvaler har de fleste arter et stærkt reduceret tandsæt. I stedet har de voksne hanner særligt forstørrede par af tænder, som bruges i brunsttidens kampe om hunnerne, og hvormed de kan tilføje rivalerne lange flænger i flankens hud. Næbhvalhanner har derfor ofte lange lineære ar langs siderne.

Mød Mojn-hvalen fra Gram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For ti millioner år siden svømmede den tandrige næbhval rundt i havet over Gram. Nu har en fransk Ph.d. studerende artsbestemt og navngivet den: Dagonodum mojnum - eller kort og godt: Mojn.

GRAM: En ti millioner år gammel forstenet næbhval fra Gram Lergrav har omsider fået navn og er kommet til hæder og ære i et internationalt anerkendt magasin.

"Dagonodum mojnum" er ikke bare den første næbhval, der er beskrevet fra Sønderjylland, men den første i hele Skandinavien.

Og det er den franske ph.d. studerende Benjamin Ramassamy ved Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi og Statens Naturhistoriske Museum,. som i september har fået publiceret sin beskrivelse af den unikke hval i et internationalt anerkendt magasin - og samtidig har han navngivet hvalen.

Havuhyret Mojn

Bag dens latinske navn gemmer sig stærke referencer til det sønderjyske sprog.

Benjamin Ramassamy har nemlig lært sig næsten flydende dansk, siden han kom til Danmark for tre år siden og gav sig i kast med hvalknoglerne. Han har hentet slægtsnavnet "Dagonodum" et havuhyre, der optræder i en gysernovelle af H.P. Lovecraft. Men artsnavnet "mojnum" - hvalens fornavn - er Benjamin Ramassamys hilsen til det sønderjyske sprog. Da han for tre år siden kom til Danmark og ikke kunne ét ord dansk, blev han hilst med: Mojn.

Mojn-hvalen blev udgravet i 1986 af personale ved det daværende Midtsønderjyllands Museum på Gram Slot, men det er altså først nu, at man er fuldstændig sikker på, hvad hvalen var for en størrelse.

Mød Mojn-hvalen fra Gram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce