Mexico kommer til Haderslev

Mexicanske Bola Suriana giver koncert i Haderslevhus 6100 28. september. PR Foto

Mexico kommer til Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslev: Haderslevhus 6100 og Enhedslisten i Haderslev inviterer lørdag 28. september kl. 18 på mexicansk menu efterfulgt (kl. 20, red.) af en koncert med den mexicanske musikgruppe Bola Suriana.

Det sker i Ridderen på Slotsgade 33.

Bola Suriana fra hovedstaden Morelia i delstaten Michoacán har været på utallige koncertturnéer til Danmark, og nu er de her igen. Enhedslisten i Haderslev er arrangør for på denne måde at markere 100 året for den mexicanske revolutionshelt general Emiliano Zapatas død i 1919.

Zapata stod i årene forud for sin død i spidsen for en hær af fattige bønder fra det sydlige Mexico under oprøret mod landets diktator.

Zapatas hær kæmpede under navnet Bola Suriana, som aftenens musikalske hovednavn har opkaldt sig efter. Dele af musikken har gruppen selv komponeret, mens andre musiknumre stammer fra andre latinamerikanske kunstnere eller er traditionel folkemusik fra ikke kun Mexico men fra mange dele af det latinamerikanske kontinent.

Udover et utal af optrædener i radio og tv over hele Mexico har gruppen et utal af koncertturnéer bag sig fra så forskellige steder som blandt andet Grønland, USA, Argentina, Cuba, Rusland og de nordiske lande.

På repertoiret på denne koncertturné er der denne gange også en række numre, der hylder Emiliano Zapata og hans hær, der var med til at bane vejen for den mexicanske revolution og bedre vilkår for landets fattige.

Tilmelding sker per sms og betaling på MobilPay.

Mexico kommer til Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce