Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


McDonald's røveri var et råb om hjælp


McDonald's røveri var et råb om hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 22-årige Patrick Aalling Pedersen lagde kortene på bordet og fik en straksdom på et år og tre måneders fængsel for forsøg på røveri mod McDonalds på Teaterstien i Haderslev.

Haderslev: Den 22-årige Patrick Aalling Pedersen fik det, som han ønskede. Efter blot 45 minutters grundlovsforhør kunne dommer Peter Hageman Christensen afsige dommen: Et år og tre måneders fængsel for røveriforsøg mod McDonald's på Teaterstien i Haderslev.

Den unge mand lagde med det samme kortene på bordet. Han forklarede, at han var gået ind på McDonald's en halv time før midnat. Han var maskeret med et mundbind og havde en 25 cm lang køkkenkniv i hånden.

Patrick Aalling Pedersen gik op til kassen, men en medarbejder flygtede ud af lokalet ved synet af den maskerede røver. Han gik selv hen til kassen, men kunne ikke få den op.

Han mindes ikke at skulle have sagt: - Jeg skal have penge fra boksen.

Derfor opgav han og flygtede fra stedet. Han hoppede op over et hegn umiddelbart bag ejendommen og lagde sig til at sove på en tagterrasse. En time efter fandt politiet ham.

- Mit mål var at blive taget af politiet. Jeg vil væk fra gaden, forklarede den 22-årige, der blev spurgt om han var presset og skyldte penge.

- Jeg skylder ikke penge til nogen, men vil væk fra alt det lort, var svaret fra Patrick Aalling Pedersen, der trods sin unge alder har noget af et synderegister.

Du siger, at det var et råb om hjælp, men det var alvorligt nok for personalet på McDonald's.
Dommer Peter Hageman Christensen

Lang række domme

Han har allerede fået en række domme for blandt andet overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. De alvorligste domme er et røveri i 2014 (otte måneders fængsel) og et røveri igen i 2017 (et års fængsel). Han blev løsladt den 10. januar i år.

I røveridommen indgik yderligere tre kriminelle forhold umiddelbart efter han kom ud. Her var han truende overfor politibetjente i et hus i midtbyen, han spyttede efter en patruljevogn og gav betjentene et skråt op-tegn, og endelig blev han fundet i besiddelse af blandt andet seks gram amfetamin og fem gram hash ved et diskotek i midtbyen.

Dommer Peter Hageman Christensen lagde vægt på, at Patrick Aalling Pedersen to gange tidligere er dømt for røveri.

- Nu har du igen begået røveri, er kommet med trusler og overtrådt loven om euforiserende stoffer.

- Du siger, at det var et råb om hjælp, men det var alvorligt nok for personalet på McDonald's, understregede Peter Hageman Christensen.

Den 22-årige udbad sig betænkningstid, men det var ikke på grund af dommen. Han ville gerne, at kriminalforsorgen placerede ham et sted, hvor han kunne komme i misbrugsbehandling.

McDonald's røveri var et råb om hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.