Mand styrtede tre meter ned på stenbelægning ved kirke

En mand faldt natten til lørdag ud over hegnet her ved Hertug Hans kirke. Foto: Larz Grabau

Mand styrtede tre meter ned på stenbelægning ved kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvæstet kunne selv ringe efter hjælp. Lignede faldulykker skal være sket flere gange.

HADERSLEV: En bytur endte voldsomt for en mand natten til lørdag. I krydset Sydhavnsvej /Sønderbro ved Hertug Hans kirke faldt han cirka tre meter ned på den gamle vejbelægning med toppede brosten rundt om kirken. Manden slog sig alvorligt og kunne ikke selv komme der fra. Men han havde en mobiltelefon på sig og kunne ringe 112. Han blev efterfølgende kørt på sygehuset med ambulance. Hans tilstand er uklar.

Ifølge nogle af de Falck-folk, som hjalp til på stedet, er der sket lignede uheld flere gange.

- Det kan være, fordi stakittet er rimeligt lavt. Det slutter lige under hoftehøjde for de fleste, konstaterer indsatsleder Lars Damkjær.

En opmåling foretaget mandag viser, at det grå hegn ud mod Sydhavnsvej er 82 cm højt. Det brune ud mod Sønderbro er 30-53 cm højt. Til gengæld er der bag det en "hylde" med en bredde på 80 cm, som man kan være heldig at lande på. Den hylde er kun 27 cm bred ud mod Sydhavnsvej. Derefter er der frit fald ned mod naturstene.

Selve støttemuren er op til 2,39 meter høj. Det kan altså give et fald på over 3,2 meter.

Har læserne kendskab til uheldet lørdag klokken 01.39 eller andre lignede uheld hører vi gerne om det på Haderslev-redaktionen.

JydskeVestkysten har søgt aktindsigt hos Brand & Redning Sønderjylland.

I Haderslev Kommunens driftsafdeling er man også ved at undersøge de fysiske forhold på stedet.

Der er et frit fald på omkring tre meter ned mod de toppede brosten rundt om Hertug Hans Kirke. Foto: Larz Grabau
Der er et frit fald på omkring tre meter ned mod de toppede brosten rundt om Hertug Hans Kirke. Foto: Larz Grabau

Mand styrtede tre meter ned på stenbelægning ved kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce