Louiseskolens 10. klasse er reddet

Rosa er elev på Louiseskolen og Rosas mor, Vibeke Arkil, har de senere måneder brugt al sin sparsomme fritid på at kæmpe for Louiseskolen, hvor hun også er en del af bestyrelsen. Arkivfoto: JAcob Schultz

Louiseskolens 10. klasse er reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det vakte heftig kritik, da det i oktober blev kendt, at specialskolen Louiseskolen stod over for større besparelser, der blandt andet ville indebære, at skolens 10. klasse skulle lukkes.Den plan er nu ændret

HADERSLEV: Efter flere ugers heftig debat og dialog er der endelig fundet en løsning for Louiseskolen. Skolen stod blandt andet til at miste sit 10. klasses tilbud i forbindelse med kommende års besparelser, der også indebar, at der skulle flyttes midler fra specialområdet til almenområdet.

Louiseskolen beholder sit 10. klasse-tilbud, mens skolens øvrige besparelser afvikles på en måde, så alle kan følge med, samtidig med. Det er det overordnede resultat efter mandagens møde i udvalget for børn og familie.

Det vækker glæde i skolebestyrelsen for Louiseskolen og blandt forældre og andre interessenter i Facebookgruppen "Omtanke før Beslutning".

Vibeke Arkil, medlem af skolebestyrelsen på Louiseskolen og mor til Rosa, der er elev på skolen, lægger ikke skjul på, at de seneste uger med uvished, debat og dialog har været hårde, men resultatet har været hele kampen værd.

- Vi glade og lettede for resultatet, det kan ikke beskrives. Vores opfordring til andre vil være at gå efter at få dialogen med politikerne. De vil faktisk gerne, det har i hvert fald været vores oplevelse, siger Vibeke Arkil, med opfordring til skolebestyrelser på det almenområde, som politikerne ønsker at styrke med de netop vedtagne besparelser.

Vores opfordring til andre vil være at gå efter at få dialogen med politikerne. De vil faktisk gerne, det har i hvert fald været vores oplevelse.
Vibeke Arkil, mor til Rosa og medlem af Louiseskolens bestyrelse

En brugt Henrik Rønnow (S), formand for udvalget, har kun ros til overs for skolebestyrelsen.

- Muligheden for at bevare 10. klasse er en sejr for de børn, der har behov for et sådant tilbud. Men jeg har stor ros til overs for skolebestyrelsens og Louiseskolen tilgang til denne proces, som naturligvis har skabt uro og naturligvis rejst mange spørgsmål. Vi har haft en god og åben dialog hele vejen igennem. Vi har haft direkte møder i høringsperioden, og det har haft en betydning. Det skal man ikke gøre hverv gang, men nogle gange gør det en forskel, siger Henrik Rønnow.

Det har blandt andet betydet, at forældrene fik en bedre forståelse af, hvilke muligheder en "rammebevilling" giver frem for en takstbevilling. Lige som politikerne fik lejlighed til at forklare, hvad der mentes med at spare en million kroner om året fra 2022 til 2034, hvilket har fyldt meget for forældrene.

Henrik Rønnow understreger, at selv om der skal spares på Louiseskolen og Moltrup Skole, så er det ikke ensbetydende med, at færre børn skal på Louiseskolen:

- De lærere, der flyttes fra Louiseskolen til almenområdet, skal ikke ud og "blot" undervise i for eksempel tysk. Nej, de skal bruge deres særlige kompetencer til at hjælpe børn og unge på et tidligere tidspunkt, fordi en del af de børn og unge der flyttes fra almenområdet til specialområdet flyttes først i de store klasser. Det der er målet er at de får hjælp på et tidligere tidspunkt, siger Henrik Rønnow.

Udvalget har også givet forældre og personale håndslag på at følge udviklingen i elevtallet og løbende tilpasse budgetter og bevillinger.

Louiseskolens 10. klasse er reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce