Lokale politikere i god dialog med regionen

En skadeklinik har i mange år været et stort ønske i Haderslev. Arkiv

Lokale politikere i god dialog med regionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seniorrådet presser stadig på for en skadeklinik i Sundhedscenter Haderslev. Lokalpolitikerne er lydhøre og tænker i nye muligheder.

Haderslev Kommune: Med Kaj Grodt-Andersen som spydspids presser Seniorrådet fortsat på for at få en skadeklinik i Sundhedscenter Haderslev. Selv om sundhedscentret nu er fuldt belagt.

Formand for byrådets Sundhedsudvalg, Børge Koch (R), og hans kolleger i udvalget er lydhøre. Uden dog at give løfter om noget som helst:

- Vi er i en god dialog med vores politiske kolleger i regionens sundhedsudvalg, siger Børge Koch, der erkender, at "der har været tænkt i meget lang tid", men at der nu er ved at blive taget afsæt til handling.

- Problemet er jo blandt andet, hvordan man definerer en skadeklinik eller sundhedsklinik. Hvad skal den udføre, hvem skal gøre det og hvordan?

...lyder det fra Børge Koch, der påpeger, at den fine dialog med regionen har givet sundhedscentret en røntgenklinik som det første resultat. Den var ellers ikke på tegnebrættet fra start.

- Og nu tror jeg, at vi stille og roligt kan snakke os til et eller andet, som kan tilfredsstille ønsket om en nær og hurtig behandling af småskader.

Dette "et eller andet" kan ifølge Børge Koch være en kombination af de sygeplejeklinikker, som Haderslev har seks af rundt om i kommunen, og telemedicin. Altså hvor sygeplejersker modtager tilskadekomne og via en skypeforbindelse kan komme i forbindelse med en læge på et sygehus.

- Det er i hvert fald en af de nye muligheder, der åbner sig i snakken med regionen, påpeger Børge Koch.

Seks sygeplejeklinikker
  • Haderslev Kommunes seks sygeplejeklinikker befinder sig i plejecenter Humletoften, plejecenter Kildebakken, Sundhedscenter Haderslev, plejecenter Bregnbjerglunden, Sundhedscenter Vojens og i Gram.
  • Klinikkerne løser blandt andet følgende opgaver: sårpleje, medicin, måle til støttestrømper, diverse injektioner, målinger af blodtryk, blodsukker m.m.
  • Åbningstider:Gram og Humletoften er deltids åbent tre dage ugl. De øvrige hver dag 7-15.
  • Klinikkerne er for borgere i alle aldersgrupper.
Kaj Grodt-Andersen, Seniorrådet: - Det lyder spændende, og er da en begyndelse. Foto: Flemming Just
Kaj Grodt-Andersen, Seniorrådet: - Det lyder spændende, og er da en begyndelse. Foto: Flemming Just
Foto: Picasa

Krav på skadeklinik

- Det lyder spændende, og er da en begyndelse, siger Kaj Grodt-Andersen, som på et møde sammen med de øvrige medlemmer af Seniorrådet besluttede fortsat at arbejde for en skadeklinik. Det sker med baggrund i den historik, hvor regionen først lukkede Haderslev Sygehus. Dernæst lukkede skadestuen og endelig sløjfede akutbilen.

- Det er derfor, vi mener, at vi i Haderslev har krav på en skadeklinik. Sådan som det er tilfældet i både Sønderborg og Tønder, understreger Kaj Grodt-Andersen.

Lokale politikere i god dialog med regionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce