Lokal styrkeløfter: Målet er at blive den bedste i Danmark

Haderslev Styrkerløfterklub er i færd med at leje sig ind i lokaler med lidt højere til loftet på den anden side af gaden. Foto: Jacob Schultz

Lokal styrkeløfter: Målet er at blive den bedste i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årige Mikkel Sørensen var til EM i styrkeløft i Litauen sidste uge. Det gik ikke efter planen, men den stærke mand har stadig blod på tanden.

Haderslev: I midten af ugen deltog 20-årige Mikkel Sørensen i EM i Styrkeløft, der fandt sted i Litauen. Mikkel fik ikke det resultat med hjem i bagagen, som han kom efter, men han er stadig ung, så der kommer flere konkurrencer, han han kan deltage i årene fremover.

Til stævner bliver der konkurreret i de tre kongediscipliner indenfor styrketræningen: bænkpres, squat og dødløft. Det stiller store krav til fysikken, og hvordan atleterne passer på sig selv under konkurrencer.

- Man skal være virkelig struktureret hele vejen igennem, og man skal sørge for at få nok mad. Konkurrencer slutter med dødløft-disciplinen, og det kan godt trække tænder ud, hvis ikke, man har holdt sit fokus, siger han.

Styrkeløfteren stiller op i juniorrækken i den klasse, der hedder -84 kilo, og til EM var der så mange i netop den klasse, at deltagerne blev delt op i to, så de hurtigere kunne komme igennem øvelserne. Mikkel Sørensen forklarer, at det pressede ham, at der kun var to-tre minutter mellem atleternes sæt, hvor der til andre konkurrencer typisk er ti.

Mikkel spiser op til 5.000 kalorier om dagen op til konkurrencer, og det er mere end dobbelt så meget, som det anbefales, at en voksen mand, der motionerer til husbehov, indtager.

- Jeg vil gerne op at veje mere end 90 kilo end dag, og det kræver faktisk, at jeg skal spise lidt mere, siger han under opvarmningen til fredagens brysttræning.

- Mit mål er at blive den bedste i Danmark, og det vil jeg blive ved med at forsøge på, så længe kroppen kan være med.
Mikkel Sørensen.
Mikkel Sørensen fra Haderslev har været til EM i styrkeløft i Litauen. Foto: Jacob Schultz
Mikkel Sørensen fra Haderslev har været til EM i styrkeløft i Litauen. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Fællestræning er det sjoveste

Mikkels t-shirt sidder løst, men man kan se, at musklerne er spændstige. Omkring brystet siddet t-shirten tæt, og Mikkel fortæller, at hans rekord i brystøvelsen bænkpres er 165 kilo, inden han sætter lidt skiver på for at øge belastningen.

Til hverdag er Mikkel centerleder i Fitness World i Kolding, og når han ikke styrer centret, sætter han adskillige vægtskiver på stænger i Haderslev Styrkeløfterklub, der hører til i ydmyge rammer på Østergade.

Der er 40 medlemmer af styrkeløfterklubben i Haderslev, hvor der er fællestræning mandag og tirsdag, samt fredag og lørdag. Resten af ugen kan medlemmerne komme og gå, som de vil.

- Jeg elsker fællestræninger, hvor vi kan sparre med hinanden i forhold til teknik, og hjælpe hinanden når de helt tunge vægtskiver kommer på, siger han.

Alle og enhver kan melde sig ind hos Haderslev Styrkeløfterklub, der egentlig er et helt almindeligt fitnesscenter, men med fokus på, at medlemmerne skal føle sig som del af et fællesskab.

Vægtløftning er en sportsgrene, der blandt udefraseende forbindes med brug af forbudte stoffer - i særligt grad steorider. Men det er der nultolerance imod i Haderslev Styrkeløfterklub, fortæller formanden Tobias Hengel.

- Vi er underlagt Dansk Styrkeleløfterforbund og DIF's regler på det område. Det betyder, at bliver man testet positiv for brug af forbudte stoffer, så får man karantæne i tre år, siger han.

For at deltage i stævner som DM og EM, så skal man være medlem af en klub, og da Haderslev Styrkeløfterklub er en af de eneste i det sydlige Danmark, så er der medlemmer, der kommer fra Aabenraa og Kolding, forklarer formanden.

Det er vigtigt at få helt styr på teknikken og lave øvelserne ordentligt til træning, for i konkurrence kan dommere være hårde, hvis ikke teknikken er på plads, fortæller Mikkel Sørensen. Foto: Jacob Schultz
Det er vigtigt at få helt styr på teknikken og lave øvelserne ordentligt til træning, for i konkurrence kan dommere være hårde, hvis ikke teknikken er på plads, fortæller Mikkel Sørensen. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Vil være Danmarks bedste

Det gik ikke efter Mikkel Sørensens plan ved EM i Litauen, men han har ikke mistet modet på at træne musklerne op, så han kan slå personlige rekorder og vinder stævner i ind og udland. Dagens træning er kun lige begyndt, og der er endnu ikke synlige svedperler på panden under det lyse hår.

- Mit mål er at blive den bedste i Danmark, og det vil jeg blive ved med at forsøge på, så længe kroppen kan være med. I nogle vægtklasser er der mere konkurrence end andre, så man skal holde sig i for, siger han.

Når dagens træning er slut, står den på arbejde i Fitness World i Kolding, inden sofaen og Netflix kalder.

- Der er ikke noget bedre end at slappe af til en serie, efter en lang dag med arbejde og træning.

Til konkurrence konkurrerer deltagerne i dødløft, bænkpres og squat Foto: Jacob Schultz
Til konkurrence konkurrerer deltagerne i dødløft, bænkpres og squat Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Mikkel Sørensen har planer om at blive den bedste i sin klasse i Danmark Foto: Jacob Schultz
Mikkel Sørensen har planer om at blive den bedste i sin klasse i Danmark Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Det er vigtigt at få helt styr på teknikken og lave øvelserne ordentligt til træning, for i konkurrence kan dommere være hårde, hvis ikke teknikken er på plads, fortæller Mikkel SørensenFoto: Jacob Schultz
Det er vigtigt at få helt styr på teknikken og lave øvelserne ordentligt til træning, for i konkurrence kan dommere være hårde, hvis ikke teknikken er på plads, fortæller Mikkel SørensenFoto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Lokal styrkeløfter: Målet er at blive den bedste i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce