!DOCTYPE html> Lokal skole skal ud i den store verden med sundhedsprojekt | Haderslev | jv.dk

Lokal skole skal ud i den store verden med sundhedsprojekt

SUUS - Sundhed Ungeunivers Syd - vækker internationale opmærksomhed. Nu skal seks elever og lærer Jan Pedersen samt en kollega fra ungeuniverset på Sdr. Otting Skole til Spanien for at fortælle om projektet til det spanske undervisningsministerium. Næste år skal de til Letland. Foto: Jacob Schultz

Lokal skole skal ud i den store verden med sundhedsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever og lærere fra Sønder Otting Skole skal fortælle spanske politikere og embedsfolk om Sundhed Unge Univers Syd, som er obligatorisk træning for alle på 7. og 8. årgang.

Haderslev: Seks elever fra Sønder Otting Skoles 7. årgang skal være ambassadører for et unikt dansk sundhedsprojekt, der handler om bevægelse, selvtillid, socialisering, ansvar og kost. 24. marts rejser de derfor sammen med to lærere til Reinosa i det nordlige Spanien.

I Spanien skal de præsentere SUUS - Sundhed Unge Univers Syd - for politikere og embedsfolk fra det spanske undervisningsministerium, lige som ledende skolechefer fra området vil blive introduceret til sundhedsprojektet, som i tre år har været en obligatorisk del af 7. og 8. årgangs skoleuge. Under resten af det ugelange ophold skal eleverne mødes med elever og lærere fra samarbejdsskolerne i Spanien, Tyskland og Letland og her arbejde sammen om at få cykling og cardiotræning ind i skoledagen som en motiverende og opbyggende faktor.

Spørgeskemaundersøgelse
Hvert år bliver der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt forældre til elever på 7. årgang. Den seneste undersøgelse er fra dette skoleår og er blevet besvaret af cirka 130 forældre.Spørgsmål: Er dit barn begyndt at tænke over vigtigheden af at bevæge sig hver dag?

Svar: Rigtig meget: 6,1 Procent, Meget: 30,6 procent, Middel: 38,8 procent, Ikke meget: 20,4 procent, Slet ikke: 4,1 procent

Spørgsmål: Er dit barn blevet mere fysisk aktiv?

Svar: Rigtig meget: 8,2 procent, Meget: 24,5 procent, Middel: 42,9 procent, Ikke meget: 16,3 procent, Slet ikke: 8,2 procent

Spørgsmål: Er dit barn kommet i bedre fysisk form?

Svar: Rigtig meget: 14,3 procent, Meget: 22.4 procent, Middel: 40,8 procent; Ikke meget: 16,3 procent, Slet ikke: 6,1 procent

Spørgsmål: Har dit barn fået et mere positivt syn på sig selv?

Svar: Rigtig meget: 4,1 procent, Meget: 18,4 procent, Middel: 42,9 procent, Ikke meget: 22,4 procent, Slet ikke: 12,2 procent

Mere aktive

Som den eneste skole i landet har Sønder Otting Skole nemlig ifølge projektleder og lærer Jan Pedersen formaliseret et program, hvor fysisk træning er en aktiv del af skoledagen. Ud over den ugentlige idrætstime bliver skoledagen på Sønder Otting på tirsdage og torsdage fra klokken 11.45 til 13 afbrudt af SUUS, som med træning, koordinationsøvelser, bad og fællesspisning skal få mere bevægelse ind i skoledagen og den enkelte elevs liv.

Tal fra både test og spørgeskemaundersøgelser understøtter, at sundhedsprojektet virker. Cirka 130 forældre til børn, der i dette skoleår har SUUS på skemaet, har besvaret en spørgeskemaundersøgelse. På spørgsmålet om, hvorvidt deres barn er kommet i bedre fysisk form, svarer 22,4 procent af de adspurgte meget, 14,3 procent svarer rigtig meget og 40,8 procent svarer middel.

- Det er rigtig flot. Vi laver aldersrelaterede øvelser, og vi kan se resultatet. Vi forebygger de problemer, som opstår på grund af vokseværk, og vi har ikke oplevet problemer med eksempelvis knæ i dette skoleår. Desuden træner vi selvtillid og socialisering. Alle er gode nok, fortæller projektleder Jan Pedersen, som blandt andet oplyser, at 98 procent af eleverne kan svømme minimum 200 meter.

Sund skole

Sønder Otting Skole, der også huser kommunens idrætsklasser, er certificeret som sund skole og med i det internationale netværk Schools for Health in Europe. Skolen kommer i fremtiden til at indgå i et samarbejde med et græsk universitet, der forsker i sammenhæng mellem blandt andet bevægelse og læring.

Træning stimulerer signalstoffet dopamin. Jan Pedersen, Kristian Brusgaard og de to andre lærere, som er tilknyttet SUUS, arbejder i øjeblikket på at få integreret SUUS i specialklasserne.

- Vi skal finde ud af, hvad bevægelse kan betyde for børn med eksempelvis ADHD, siger Jan Pedersen, som mener, at mange andre skoler i Syddanmark burde sætte SUUS på skemaet:

- Vi følger folkeskolereformens intention om mere bevægelse, og vi kan se, at det virker, siger han.

De deltagende elever og deres forældre bliver orienteret om turen til Spanien tirsdag. I 2020 skal otte andre elever til Letland for at fortælle om SUUS.

Lokal skole skal ud i den store verden med sundhedsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce